Afslag på nedlæggelse af beskyttet dige stadfæstet, mens afslag på terrænændring blev ændret til dispensation

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse, der dels gav afslag på nedlæggelse af et 150 meter langt dige, dels afslag på dispensation til terrænændring inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje. Klager, ejeren af ejendommen, ønskede diget fjernet for at opnå en mere hensigtsmæssig landbrugsdrift.

Kommunens afslag og klagers argumenter

Silkeborg Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at diget var beskyttet og havde kulturhistorisk værdi som et udskiftningsdige fra slutningen af 1700-tallet. Denne vurdering var baseret på udtalelser fra Museum Silkeborg og Slots- og Kulturstyrelsen. Kommunen vurderede desuden, at diget havde biologisk og landskabelig værdi. Afslaget på terrænændring inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen blev begrundet med, at driftsmæssige fordele ikke udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1.

Klager anførte, at der ikke var tale om et beskyttet dige, men blot et skel med bevoksning, og at det under alle omstændigheder manglede værdi. Klager mente desuden, at kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl ved ikke at inddrage al korrespondance med Slots- og Kulturstyrelsen i sin afgørelse. Endelig bestred klager, at der var tale om en terrænændring, da den påståede forhøjning var minimal.

Sagens behandling hos Slots- og Kulturstyrelsen

Klager korresponderede direkte med Slots- og Kulturstyrelsen, som fastholdt sin vurdering af, at der var tale om et beskyttet dige med kulturhistorisk værdi. Styrelsen baserede sin konklusion på analyser af historiske kort, herunder Original 1-kortet fra 1794, samt moderne højdemodeller og luftfotos, som viste en tydelig, menneskeskabt digestruktur.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf en todelt afgørelse i sagen.

Afslag på nedlæggelse af dige stadfæstet

Nævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afslag på at fjerne det beskyttede dige. Nævnet fandt, at diget er korrekt registreret som beskyttet i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, da det er indtegnet på 4 cm-kortet fra før 1. juli 1992. Undersøgelser af historiske kort, luftfotos og højdemodeller bekræftede, at der er tale om et dige med kulturhistorisk værdi som et udskiftningsdige, der markerer et historisk ejendomsskel. Nævnet vurderede, at ønsket om en mere effektiv landbrugsdrift ikke udgør et sådant særligt tilfælde, som kræves for en dispensation efter Museumslovens § 29 j, stk. 2.

Dispensation til terrænændring meddelt

Nævnet ændrede kommunens afslag på dispensation til terrænændring inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til en dispensation. Denne del af sagen vedrørte en strækning, der ikke er beskyttet som dige, men som ligger inden for 100 meter af en fredet langhøj. Nævnet vurderede, at der var tale om en beskeden terrænændring på 0,16-0,29 meter i udkanten af beskyttelseslinjen. Da indgrebet var minimalt og ikke ville forringe oplevelsen af fortidsmindet eller skade eventuelle arkæologiske lag, fandt nævnet, at der undtagelsesvist forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.