Stadfæstelse af indskærpelse i sag om manglende sporbarhedsdokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation i en fødevarevirksomhed. Sagen omhandlede virksomhedens evne til at identificere leverandører af fødevarer, specifikt dressinger og desserter, i henhold til fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1.

Baggrund for indskærpelsen

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 3. maj 2021, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for ca. 10 beholdere dressing og 40 bøtter dessert. Virksomheden oplyste, at de modtog månedlige fakturaer og ikke følgesedler. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at fødevarevirksomheder skal kunne identificere deres leverandører og have systemer til at stille disse oplysninger til rådighed for myndighederne. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Virksomhedens klage

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 6. maj 2021. De anførte, at de modtog varer fra [V1] flere gange om ugen, registrerede mængder i deres økonomisystem, og at etiketter på varerne angav leverings- og holdbarhedsdatoer. De mente, at dette sikrede sporbarhed og henviste til sporbarhedsvejledningens afsnit 4.1. Virksomheden fremhævede, at en sammenligning mellem modtagne produkter og fakturaer viste, at der ikke skete svindel med fødevarer, og at de derfor overholdt sporbarhedskravene. De fremsendte fotodokumentation af datomærkning, registreringer i økonomisystemet og fakturaer som bevis.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen, idet et kontrolbesøg er et øjebliksbillede. Styrelsen bemærkede, at virksomheden under kontrollen ikke kunne fremvise fakturaer eller følgesedler, og at det interne økonomisystem ikke blev fremvist. Styrelsen vurderede, at de eftersendte fotos af etiketter med produktnavn og dato ikke gav tilstrækkelige oplysninger om sporbarhed, da de manglede leverandørens adresse og CVR-nummer. Det blev også anført, at virksomhedens interne system, der blot registrerede varer som ”saucer” og ”desserter”, ikke muliggjorde identifikation af specifikke forsendelser eller leverandører. Fødevarestyrelsen henviste til EU-Kommissionens vejledning af 26. januar 2010, som specificerer minimumskravene til sporbarhedsdokumentation. Styrelsen understregede, at manglende sporbarhed udgør en risiko for forbrugernes sundhed og forhindrer effektiv tilbagetrækning af fødevarer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 3. maj 2021.

Nævnets vurdering af sporbarhedskrav

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt fødevareforordningens artikel 18, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden under kontrolbesøget alene fremviste produkternes emballage som sporbarhedsdokumentation. Dette blev ikke anset for tilstrækkeligt, da det ikke indeholdt alle nødvendige oplysninger.

Krav til dokumentation

I henhold til EU-Kommissionens vejledning af 26. januar 2010 skal sporbarhedsdokumentation som minimum indeholde oplysninger om:

• Leverandørens navn og adresse
• Identifikation af de leverede varer
• Kundens navn og adresse
• Dato og om nødvendigt tidspunkt for transaktion eller levering
• Mængde

Nævnet konstaterede, at produkternes mærkning manglede identifikation af leverandørens adresse, identifikation af de leverede varer samt kundens navn og adresse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at virksomhedens interne økonomisystem ikke gav et retvisende overblik over de konkrete fødevarer eller tidspunktet for modtagelse.

Betydning af eftersendt dokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at den eftersendte dokumentation ikke kunne føre til indskærpelsens bortfald. Dette skyldes, at sporbarhedsdokumentationen skal kunne fremvises på myndighedens anmodning på kontroltidspunktet, hvilket virksomheden ikke var i stand til.

Afgørelsen er truffet i medfør af Fødevareloven § 58 a, stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.