Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast ved Randers

Randers Kommune meddelte den 13. april 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast og en tilhørende teknikbygning på ejendommen [A1], matr.nr. [F1], beliggende i Randers SØ. Ejendommen ligger i landzone, inden for kystnærhedszonen og skovbyggelinjen, og er udpeget som bevaringsværdigt landskab samt med økologiske forbindelser i kommuneplan 2021 for Randers Kommune. Ansøgeren har en licensforpligtelse fra Energistyrelsen vedrørende dækningskrav i området.

Randers Kommune vurderede, at telemasten ikke ville påvirke kystlandskabet væsentligt, da den blev anset for at være en nødvendig infrastruktur. Kommunen lagde vægt på, at masten skulle placeres i tilknytning til et tidligere kraftvarmeværk med eksisterende høje strukturer som en skorsten og en akkumuleringstank, samt at området var omkranset af beplantning, hvilket ville mindske den visuelle påvirkning. Kommunen fandt placeringen hensigtsmæssig ud fra de stedspecifikke forudsætninger.

En beboer i området klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at telemasten ikke burde placeres i et udpeget værdifuldt landskabsområde og inden for skovbyggelinjen. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde undersøgt tilstrækkeligt alternative placeringsmuligheder. Klageren foreslog en alternativ placering ca. 500 meter syd for den ansøgte, inden for bymæssig bebyggelse og uden for det udpegede område og skovbyggelinjen, og hvor terrænet var ca. 20 meter højere, hvilket potentielt kunne give bedre dækning.

Planklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til telemasten. Nævnet fandt, at der var et væsentligt samfundsmæssigt behov for telemasten i området, især henset til ansøgerens licensforpligtelse om dækningskrav.

Vurdering af landzonetilladelse

Nævnet vurderede, at de landskabelige udpegninger og skovbyggelinjen ikke var til hinder for tilladelsen. Dette skyldtes, at telemasten ville blive opført i nærheden af eksisterende byggeri, herunder en skorsten og en akkumuleringstank, som er en del af et tidligere kraftvarmeværk, samt i et område med eksisterende beplantning, der kan mindske de visuelle gener. Nævnet lagde vægt på, at nye telemaster i landzone uden for bymæssig bebyggelse så vidt muligt bør placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner, jf. principperne for landzonetilladelser til telemaster, der afvejer samfundsmæssige og landskabelige hensyn i henhold til Planlovens § 1, stk. 2.

Alternative placeringsmuligheder

Planklagenævnet fandt ud fra sagens oplysninger og kortopslag, at der ikke fandtes mere hensigtsmæssige placeringer af telemasten, hvor det ligeledes var muligt at opfylde licensforpligtelsen. Klagerens foreslåede placering blev ikke anset for mere hensigtsmæssig, da den ville være uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvilket strider mod de generelle principper for placering af telemaster i det åbne land.

Kystnærhedszonen og skovbyggelinjen

Nævnet fandt ikke, at hensynet til kystnærhedszonen kunne føre til en ændret vurdering, da telemasten placeres ca. 1,5 km fra kysten. Selvom kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og der kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3, blev dette ikke anset for at være til hinder for tilladelsen i dette specifikke tilfælde. For så vidt angår skovbyggelinjen, hvor der ikke må placeres bebyggelse inden for en afstand af 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, gælder forbuddet ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.