Klage over afslag på dispensation til helårsbeboelse og påbud om lovliggørelse af kolonihave

Fredericia Kommune traf den 2. februar 2021 en afgørelse, der indeholdt et afslag på dispensation fra lokalplan nr. 333, Kolonihaveområde ved [A2], til helårsbeboelse på ejendommen [A1]. Kommunen begrundede afslaget med, at det ikke var muligt at dispensere fra lokalplanens § 3.1, som fastsætter, at området udelukkende må anvendes til kolonihaveformål. Samtidig med afslaget udstedte kommunen et påbud om lovliggørelse af forholdet på ejendommen.

Den tidligere ejer af ejendommen indgav klage over kommunens afgørelse. Under Planklagenævnets behandling af sagen blev det dog konstateret, at ejendommen havde skiftet ejer, og at klageren derfor ikke længere var den aktuelle ejer. Sekretariatet for Planklagenævnet sendte i januar 2022 høringer til både den tidligere ejer (klageren) og de nye ejere, hvoraf det fremgik, at nævnet agtede at afvise klagen, da den tidligere ejer ikke længere var klageberettiget. De nye ejere fik samtidig mulighed for at indtræde i klagesagen, men hverken klageren eller de nye ejere indsendte bemærkninger til høringen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte i sin klage af 3. februar 2021, med yderligere bemærkninger af 5. maj 2021, navnlig at Fredericia Kommune ikke havde den fornødne hjemmel til at udstede det omhandlede påbud.

Planklagenævnet behandlede klagen over Fredericia Kommunes afgørelse, som omfattede både et afslag på dispensation og et lovliggørelsespåbud. Nævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse vedrørende lovliggørelsespåbuddet

Planklagenævnet ophævede den del af Fredericia Kommunes afgørelse, der indeholdt et lovliggørelsespåbud af 2. februar 2021. Baggrunden herfor var, at ejendommen havde skiftet ejer efter klagens indgivelse. Da påbuddet ikke var varslet eller meddelt de nye ejere, fandt nævnet, at påbuddet ikke længere var aktuelt og derfor ikke kunne håndhæves over for de nuværende ejere. Nævnet bemærkede, at hvis kommunen fortsat ønsker at udstede et lovliggørelsespåbud, skal dette adresseres til ejendommens aktuelle ejer(e) og ske i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om varsling og partshøring.

Afgørelse vedrørende afslaget på dispensation

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over kommunens afslag på dispensation. Afvisningen blev begrundet med, at klageren ikke længere var klageberettiget. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planloven § 59, som fastslår, at enhver med "retlig interesse" i sagens udfald er klageberettiget. Udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af sagstypen, og i dispensationssager er kredsen af klageberettigede normalt snævrere end i sager om planlægning. Afgørelsens adressat og parter i forvaltningsretlig forstand er altid klageberettigede, men også andre med tilstrækkelig interesse kan være det. Nævnet lagde afgørende vægt på, at klageren ikke længere ejede ejendommen, og fandt derfor, at klageren ikke havde en retlig interesse i sagens udfald.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til indbetalerens NemKonto inden for cirka en måned.