Klage over byggetilladelse til sommerhus i Guldborgsund Kommune
Dato
1. september 2021
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Guldborgsund Kommunes indirekte afgørelse om, at sommerhus
Lovreferencer
Guldborgsund Kommune udstedte den 4. juni 2020 en byggetilladelse til opførelse af et sommerhus på ejendommen A1, 4873 Væggerløse. Kommunen fastslog samtidig, at sommerhuset var i overensstemmelse med lokalplan nr. 162, som omhandler udstykning af sommerhusgrunde. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:
- Om byggeriet var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens §§ 1 og 3.
- Om reglerne for partshøring var overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.
Ejendommen og lokalplanen
Ejendommen er beliggende i delområde I af lokalplan nr. 162. Lokalplanens formål er at udlægge området til sommerhusbebyggelse og sikre bevarelsen af et grønt område omkring en sø i delområde II, jf. lokalplanens § 1. Delområde I er specifikt udlagt til sommerhusgrunde, mens delområde II er udlagt til offentligt areal til rekreative formål, jf. lokalplanens § 3.
Planklagenævnets kompetence og afviste klagepunkter
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste dog flere af klagerens punkter på grund af manglende kompetence eller overskredne klagefrister:
- Udstykning: Klagen vedrørte en udstykning, der blev afgjort af kommunen i 2018, og som ikke var en del af den påklagede byggetilladelse fra 2020. Planklagenævnet kunne derfor ikke behandle dette punkt.
- Kommuneplan: Klageren anførte, at lokalplanen var vedtaget i strid med kommuneplanens krav til friarealer. Da lokalplanen blev vedtaget i 2013, var klagefristen på 4 uger, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1 og stk. 2, for længst overskredet.
- Naturbeskyttelsesloven: Klageren mente, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til Naturbeskyttelseslovens § 3. Planklagenævnet har ikke kompetence til at efterprøve spørgsmål under naturbeskyttelsesloven.
- Trafikgener: Klagepunktet om trafikgener og støj vedrørte afgørelsens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven, hvorfor Planklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle det.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Guldborgsund Kommunes afgørelse om byggetilladelse forbliver gældende.
Overensstemmelse med lokalplanen
Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planlovens § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Lokalplanens formålsbestemmelse i Planlovens § 15, stk. 1 afgrænser de formål, der skal varetages, men et forhold skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser for at være reguleret.
Planklagenævnet fandt, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse i § 1, da denne alene fastsætter overordnede målsætninger. Nævnet bemærkede desuden, at lokalplanens redegørelse ikke har bindende retsvirkning.
Vedrørende lokalplanens § 3, som omhandler områdets anvendelse, fandt nævnet, at byggeriet var i overensstemmelse hermed. Sommerhuset er ansøgt opført i delområde I, som er udlagt til sommerhusgrunde, hvilket er i tråd med bestemmelsen.
Partshøring
Kommunen havde ikke foretaget partshøring af klageren. Planklagenævnet vurderede dog, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, selvom partshøringspligten i Forvaltningslovens § 19, stk. 1 ikke var overholdt. Dette skyldtes, at det ansøgte byggeri var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og kommunen derfor ikke ville have kunnet træffe en anden afgørelse. En ophævelse og hjemvisning af sagen ville således ikke have ført til et andet resultat. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til, om klageren var part i sagen.
Afsluttende bemærkninger
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da klageren ikke fik medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser