Command Palette

Search for a command to run...

Guldborgsund Kommune udstedte den 4. juni 2020 en byggetilladelse til opførelse af et sommerhus på ejendommen A1, 4873 Væggerløse. Kommunen fastslog samtidig, at sommerhuset var i overensstemmelse med lokalplan nr. 162, som omhandler udstykning af sommerhusgrunde. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

  • Om byggeriet var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens §§ 1 og 3.
  • Om reglerne for partshøring var overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende i delområde I af lokalplan nr. 162. Lokalplanens formål er at udlægge området til sommerhusbebyggelse og sikre bevarelsen af et grønt område omkring en sø i delområde II, jf. lokalplanens § 1. Delområde I er specifikt udlagt til sommerhusgrunde, mens delområde II er udlagt til offentligt areal til rekreative formål, jf. lokalplanens § 3.

Planklagenævnets kompetence og afviste klagepunkter

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste dog flere af klagerens punkter på grund af manglende kompetence eller overskredne klagefrister:

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Guldborgsund Kommunes afgørelse om byggetilladelse forbliver gældende.

Overensstemmelse med lokalplanen

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planlovens § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Lokalplanens formålsbestemmelse i Planlovens § 15, stk. 1 afgrænser de formål, der skal varetages, men et forhold skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser for at være reguleret.

Planklagenævnet fandt, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse i § 1, da denne alene fastsætter overordnede målsætninger. Nævnet bemærkede desuden, at lokalplanens redegørelse ikke har bindende retsvirkning.

Vedrørende lokalplanens § 3, som omhandler områdets anvendelse, fandt nævnet, at byggeriet var i overensstemmelse hermed. Sommerhuset er ansøgt opført i delområde I, som er udlagt til sommerhusgrunde, hvilket er i tråd med bestemmelsen.

Partshøring

Kommunen havde ikke foretaget partshøring af klageren. Planklagenævnet vurderede dog, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, selvom partshøringspligten i Forvaltningslovens § 19, stk. 1 ikke var overholdt. Dette skyldtes, at det ansøgte byggeri var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og kommunen derfor ikke ville have kunnet træffe en anden afgørelse. En ophævelse og hjemvisning af sagen ville således ikke have ført til et andet resultat. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til, om klageren var part i sagen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da klageren ikke fik medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lignende afgørelser