Klage over afgørelse om anvendelse af nyopførte boliger til ferie- og fritidsformål i strid med lokalplan

Bornholms Regionskommune traf den 18. marts 2021 afgørelse om, at anvendelse af nyopførte boliger på ejendommen [A1], 3770 Allinge, til ferie- og fritidsformål er i strid med Lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer § 3.1. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 18 og Planloven § 19. Afgørelsesadressaten klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen eller kræver dispensation.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 103, som blev vedtaget den 19. september 2019. Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at boliger i de omfattede delområder alene må anvendes til helårsboligformål. En tilhørende note præciserer, at en lokalplan ikke medfører handlepligt, og at en hidtil lovlig anvendelse af en ejendom til ferie- og fritidsformål bevares, hvis den fandt sted før offentliggørelsen af lokalplanforslaget den 3. juli 2019.

Kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at lokalplanen ikke er til hinder for, at en nyopført bolig kan stå tom, men at boligen, såfremt den anvendes, alene må anvendes som helårsbolig.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunen ikke kan kræve bopælspligt med hjemmel i en lokalplan, og at det derfor er umiddelbart tilladt at anvende boligen til andre formål end helårsbeboelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at det ikke kan behandle klagepunkter vedrørende Boligreguleringsloven § 45, stk. 2, da disse ikke vedrører planloven. Ligeledes kunne nævnet ikke behandle spørgsmål vedrørende forslag til Lokalplan nr. 128, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Nævnet understregede, at det ikke har betydning for lokalplanens overholdelse, om forholdet i øvrigt er i overensstemmelse med anden lovgivning.

Generelle principper for lokalplaner

Planklagenævnet gennemgik de generelle principper for lokalplaner:

• Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte.
• Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne.
• En lokalplan kan indeholde bestemmelser, der regulerer områdets anvendelse, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 8.
• En lokalplan kan ikke gennemtvinge en handlepligt hos en ejer af en fast ejendom, f.eks. et krav om, at der skal være personer tilmeldt folkeregistret på adressen. Kommunen kan således ikke gribe ind, hvis boligen står tom, men alene hvis den anvendes til et andet formål end helårsbeboelse.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 18. marts 2021.

Nævnets vurdering af anvendelsesbestemmelsen

Nævnet fastslog, at Lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer § 3.1 klart bestemmer, at boliger i de omfattede delområder alene må anvendes til helårsboligformål. Anvendelse af boligen til ferie- og fritidsformål eller andre midlertidige ophold er derfor i strid med lokalplanen. Det er uden betydning for denne vurdering, om forholdet er i overensstemmelse med anden lovgivning, herunder spørgsmålet om bopælspligt i medfør af boligreguleringsloven.

Lokalplanens begrænsninger

Planklagenævnet bekræftede, at en lokalplan ikke kan gennemtvinge en handlepligt hos en ejer af en fast ejendom. Kommunen kan således ikke gribe ind, hvis en bolig står tom, men kan alene påbyde ophør af en anvendelse, der strider mod lokalplanen, f.eks. anvendelse til ferie- og fritidsformål.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.