Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til terrænregulering i Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune meddelte den 29. januar 2021 dispensation fra lokalplan nr. 62, Villaområdet omkring Kongevejen nord for Holte centerområde, til terrænregulering på ejendommen [A1], 2840 Holte. En nabo klagede over denne afgørelse.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 62, vedtaget den 25. september 1985, indeholder i § 9.9 specifikke regler for terrænreguleringer:

• Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn kræver kommunal tilladelse.
• Terrænreguleringer må ikke foretages nærmere naboskel end 1,0 m.

Kommunens afgørelse

Kommunen konstaterede, at den ansøgte terrænregulering overskred lokalplanens grænse på 0,5 m tre steder, med den største regulering på op til -1,067 m. Dispensationen blev begrundet med, at byggeriet var fint tilpasset byggegrunden og umiddelbart i overensstemmelse med lokalplanens intentioner.

Klagerens indvendinger

Klageren anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens intentioner og principper. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for sin afgørelse, da den baserede sig på en opmåling foretaget efter en betydelig påfyldning af ejendommen, og dermed ikke det oprindelige naturlige terræn. Klageren påpegede også, at kommunen usagligt havde inddraget proportionalitetsprincippet i sin begrundelse.

Planklagenævnet behandlede klagen over Rudersdal Kommunes dispensation til terrænregulering på ejendommen [A1] og kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagerens bemærkninger vedrørende en tidligere afgørelse om udstykning af ejendommen blev afvist, da de ikke var omfattet af den aktuelle klagesag om terrænregulering.

Fortolkning af "eksisterende terræn"

Planklagenævnet vurderede, at begrebet "eksisterende terræn" i lokalplanens § 9.9 skal forstås i overensstemmelse med bygningsreglementets forståelse af "naturligt terræn", som er det oprindelige terræn fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgning om byggetilladelse. Dette skyldes, at lokalplanen ikke indeholder specifikke definitioner eller terrænkoter fra vedtagelsestidspunktet i 1985.

Hjemmel til dispensation

Lokalplanens § 9.9 blev af Planklagenævnet opfattet som en dispensationsbestemmelse. En dispensation givet i henhold til en sådan bestemmelse er som udgangspunkt ikke i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet fandt derfor, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen.

Beslutningsgrundlag og officialprincippet

Klageren anførte, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved at basere afgørelsen på en opmåling foretaget efter påfyldning af terræn. Planklagenævnet fandt dog ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde tilstrækkelige oplysninger om koterne på ejendommen, baseret på en landinspektørs opmåling fra februar 2020, som var foretaget før rydning af grunden. Vurderingen af terrænet skulle tage udgangspunkt i terrænet på ansøgningstidspunktet.

Saglighed af hensyn

Klageren mente, at kommunen havde inddraget usaglige hensyn, herunder proportionalitetsprincippet. Planklagenævnet vurderede, at kommunens begrundelse for dispensationen – at projektet var i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, at afvigelserne var af mindre omfang, og at byggeriet var fint tilpasset byggegrunden – var saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidtgående skøn i forhold til at give dispensation fra en lokalplan, og at nævnet ikke kan efterprøve dette skøn.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.