Afvisning af klage over landzonetilladelse til gyllebeholder pga. manglende klageberettigelse

Favrskov Kommune meddelte den 5. marts 2021 landzonetilladelse til etablering af en gyllebeholder på 4.000 m³ på en bygningsløs ejendom i Langå. Kommunen vurderede, at gyllebeholderen var erhvervsmæssigt nødvendig for bedriften af landbrugsejendommen, da den skulle erstatte en eksisterende markstak på hovedejendommen.

En borger klagede den 27. marts 2021 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af nævnet den 13. april 2021 via Favrskov Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren anførte i sin klage, at gyllebeholderen var overdimensioneret, unødvendig og skæmmende for området.

Klagerens tilknytning til området

Klageren havde adresse i en anden kommune, cirka 60 km i fugleflugt fra den ansøgte placering. På trods af afstanden oplyste klageren, at han var opvokset i området og havde en nær tilknytning til egnen gennem sit liv. Klageren forventede desuden at bosætte sig i området inden for en årrække og besøgte området en til to gange om ugen.

Klageren erkendte, at han ikke i det daglige ville blive berørt af lugt eller tung trafik, men at det følelsesmæssigt ville påvirke ham, at hans fødeegn ville blive skæmmet af gyllebeholderen, og at han samt øvrige pendlere fremover ville kunne se den. Kommunen udtrykte undren over klagen grundet klagerens bopæl i en anden kommune.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at være klageberettiget.

Generelt om klageberettigelse

En kommunes afgørelse om tilladelse efter planloven kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Klageberettigede omfatter:

• Enhver med retlig interesse i sagens udfald. Betydningen af "retlig interesse" varierer afhængigt af klagens indhold.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse, forudsat de har vedtægter, der dokumenterer formålet, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

I landzonesager er kredsen af klageberettigede normalt mere snæver end i sager om planlægning. Afgørelsens adressat og parter i sagen er altid klageberettigede. Andre medlemmer af den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse har også klageadgang, og lokale foreninger kan være klageberettigede.

Vurderingen af tilstrækkelig interesse tager højde for aktualiteten, omfanget og karakteren af de gener, projektet måtte medføre for klageren. Der lægges betydelig vægt på afstanden til klagerens ejendom i forhold til projektets karakter og omfang. Ubetydelige gener, ideelle interesser eller indirekte interesser medfører ikke klageberettigelse. Klagerens interesse skal desuden være en værnet interesse efter planloven.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at klagerens interesse i sagen var af en sådan karakter, at klageren kunne anses for klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at klageren bor cirka 60 km fra det ansøgte projekt, og at opførelsen af gyllebeholderen derfor ikke kunne antages at medføre konkrete gener for klageren. Det forhold, at klageren færdes i området, medførte ikke den fornødne retlige interesse. Klagerens tilknytning til området og følelsesmæssige interesse i sagen blev ikke anset for en interesse, der er værnet efter planloven.

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnet oplyste desuden, at tre andre klager over afgørelsen ville blive behandlet.