Klage over indskærpelse vedrørende forrum mellem toilet og fødevarelokaler afvist pga. overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 25. november 2020, som krævede et forrum mellem toilet og rum, hvor der tilvirkes eller opbevares fødevarer. Denne indskærpelse blev givet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 3, 2. pkt.

Indskærpelsen medførte gebyrbelagte, opfølgende kontrolbesøg og blev meddelt mundtligt under kontrolbesøget samt noteret i kontrolrapporten. Klagevejledningen på rapporten angav en klagefrist på fire uger efter modtagelse af rapporten og instruerede om, at klagen skulle indgives til Fødevarestyrelsen, som derefter ville videresende den til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 22. marts 2021 via Fødevarestyrelsens kontaktformular. Klager anførte primært, at de gebyrbelagte opfølgende kontroller skulle annulleres, da fødevarerne var blevet fjernet fra lokalerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fødevarestyrelsens indskærpelse.

Klagefrist og forvaltningsretlig praksis

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1, som fastsætter en klagefrist på fire uger fra den dag, indskærpelsen er meddelt. Da indskærpelsen blev meddelt den 25. november 2020, udløb klagefristen den 23. december 2020. Klagen blev dog først indgivet den 22. marts 2021, hvilket var langt efter fristens udløb.

Nævnet bemærkede, at der ikke findes specifikke bestemmelser i Fødevareloven § 58 a, stk. 1 om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan se bort fra overskridelser af klagefristen. Ifølge almindelig forvaltningsretlig praksis kan en myndighed i særlige tilfælde se bort fra en overskridelse, hvor der tages hensyn til fristoverskridelsens længde, undskyldelige omstændigheder og korrekt klagevejledning.

Nævnets vurdering og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis med hensyn til klagefrister er restriktiv, og klager indgivet efter fristens udløb afvises som udgangspunkt. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen i denne sag. Der var ingen oplysninger om undskyldende omstændigheder for den betydelige overskridelse, og klagevejledningen var korrekt givet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.