Planklagenævnets afgørelse om krav om landzonetilladelse for terrænregulering i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune traf den 15. februar 2021 afgørelse om, at en terrænregulering af dele af ejendommene på A1 og A2, 4200 Slagelse, kræver landzonetilladelse. Adressaten klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmålet om, hvorvidt forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse om, at terrænreguleringen kræver landzonetilladelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Kræver terrænreguleringen landzonetilladelse

Klageren anførte, at der er et dokumenteret problem med vand på markerne, som tidligere er forsøgt løst uden succes. Klageren mente, at kommunens vurdering var usaglig og i strid med en landbrugsfaglig vurdering, der entydigt konkluderede, at det anmeldte projekt med den anmeldte jordmængde ville have en væsentlig gavnlig effekt på landbrugsdriften. Klageren henviste til Planklagenævnets praksis om, at det ikke er højde eller jordmængde, der er afgørende for tilladelseskravet, men alene om terrænreguleringen er nyttig for landbrugsdriften.

Generelt om krav om landzonetilladelse til terrænregulering

I landzone må der ikke uden kommunal tilladelse foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens § 35, stk. 1. Hvis et jordareal, der hidtil har været anvendt til landbrugsdrift, ønskes terrænreguleret med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift, er dette ikke i sig selv en "ændring af anvendelsen". Dette gælder især ved udjævning af vandlidende lavninger og visse skråninger. Er terrænreguleringen nødvendig for forbedring af den landbrugsmæssige drift, er forholdet umiddelbart tilladt og kræver ikke landzonetilladelse. Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, anses derimod for en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Ved tvivl skal ejeren sandsynliggøre, at terrænreguleringen ikke overstiger det nødvendige for landbrugsdriften. Kommunen skal foretage en konkret vurdering baseret på ejendommens aktuelle beskaffenhed, og kan lægge vægt på mængden af jord, ændringer i terrænhøjder og varigheden af jordarbejdet. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte projekt kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Nævnet anerkendte, at der var problemer med vand visse steder på ejendommen, men fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at den ønskede tilførsel af jord og hævning på op til 2,4 m af et samlet areal på 46.100 m² var nødvendig for at forbedre driften. Nævnet lagde vægt på, at der ikke fremgik nærmere oplysninger om, hvor ofte og i hvilket omfang der opleves vand på arealerne, og hvordan det påvirker dyrkningsforholdene. Det fremgik desuden af luftfotos, at ejendommen havde været dyrket over en længere periode, selvom der var fugtige områder. Den ansøgte terrænregulering blev derfor betragtet som ændret anvendelse i form af opbevaring af jord, hvilket kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at det alene havde taget stilling til spørgsmålet om ændret anvendelse og ikke til, om der kunne gives en landzonetilladelse til det ansøgte, da dette spørgsmål ikke var behandlet af Slagelse Kommune.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse af 1. februar 2021. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.