Stadfæstelse af afslag på anmodning om genoptagelse af sag om afslag på dispensation til vejadgang via klitfredningslinje

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om afslag på genoptagelse af en sag vedrørende vejadgang inden for klitfredningslinjen i Varde Kommune. Sagen omhandler en ejendom på matr. nr. [A1], [A2], [A3] samt [A4] Vandflod By, Oksby, hvor et eksisterende kørespor er beliggende inden for klitfredningslinjen. Klager ønskede at anvende dette kørespor som adgangsvej til en nyudstykket ejendom uden for klitfredningslinjen, hvilket krævede dispensation fra klitfredningsbestemmelserne. Kystdirektoratet havde tidligere i 2016 meddelt dispensation til etablering af et simpelt kørespor over en del af matr. nr. [A5] (nu [A1]) til adgang til den del af matriklen, der lå uden for klitfredningslinjen, da der ikke fandtes andre mulige vejadgange. Efterfølgende havde Kystdirektoratet dog gentagne gange oplyst klager om, at en dispensation til at udnytte vejadgangen til en ny matrikel i forbindelse med en udstykning ikke kunne forventes. Klager ansøgte alligevel om dispensation i august 2020. Kystdirektoratet afslog ansøgningen den 1. september 2020, idet de vurderede, at der ikke forelå særlige hensyn, der kunne begrunde en dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 11, stk. 3 netop er indført for at forhindre, at nye ejendomme uden for klitfredningslinjen får vejadgang via klitfredede arealer. De fandt heller ikke, at klager havde opnået en berettiget forventning om dispensation, da direktoratet flere gange havde frarådet dette. Klager anmodede herefter om genoptagelse af sagen den 27. januar 2021, med henvisning til, at Varde Kommune havde godkendt udstykningen og vurderet, at en dispensation ikke ville medføre ændringer af de eksisterende forhold. Klager anførte også, at der tidligere havde været en matrikuleret vejret, som var bortfaldet, og at den omhandlede matrikel tidligere havde været opdelt. Kystdirektoratet afslog anmodningen om genoptagelse den 2. februar 2021, da de ikke fandt, at de fremsendte oplysninger var nye og væsentlige i en grad, der med sandsynlighed kunne have ført til et andet resultat i den oprindelige sagsbehandling. De bemærkede, at kommunens godkendelse af udstykningen ikke var bindende for direktoratet, og at ejendommens historiske forhold allerede var vurderet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 2. februar 2021 om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen. Nævnet kan alene tage stilling til, om de forvaltningsretlige betingelser for genoptagelse er opfyldt, og ikke til klagers synspunkter om kommunens positive indstilling eller ejendommens matrikulære/historiske forhold. Ifølge almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er en myndighed kun forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget oprindeligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet er enig i Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger, der kunne have ændret afgørelsen. Nævnet lagde vægt på følgende: ### Vurdering af nye oplysninger - Kommunens positive indstilling og tilladelser til udstykning og bebyggelse er ikke bindende for Kystdirektoratet og ville ikke have ført til et andet resultat i den oprindelige sagsbehandling. - Ejendommens matrikulære og historiske forhold var allerede kendt af Kystdirektoratet og indgik i den oprindelige sagsbehandling. Afgørelsen er truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 11, stk. 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.