Klage over Ærø Kommunes screeningsafgørelse og vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for boligbyggeri i Marstal

Ærø Kommune traf den 5. februar 2021 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og forslag til lokalplan nr. 123-6. Planerne vedrørte et område til tæt-lav boligbyggeri i Marstal – Ellenet. Kommunen vedtog efterfølgende planerne endeligt den 3. maj 2021.

En række naboer til planområdet samt Danmarks Naturfredningsforening, Ærø, klagede over screeningsafgørelsen og planvedtagelserne.

Planklagenævnets Behandling

Planklagenævnet behandlede primært spørgsmålet om kommuneplantillæggets overensstemmelse med Planlovens kapitel 4. Nævnet fandt ikke anledning til at behandle de øvrige klagepunkter, herunder dem vedrørende kommunens screeningsafgørelse, i lyset af afgørelsens resultat.

Området og Plangrundlaget

Planområdet, der er ca. 2,8 ha, ligger i landzone og omfatter en del af matr.nr. [F1]. Med planerne overføres lokalplanens delområde 1 fra landzone til byzone, mens delområde 2 fastholdes i landzone. Planerne muliggør etablering af et boligområde med tæt-lav bebyggelse.

Kommuneplantillæg nr. 17 ændrer afgrænsningen af eksisterende rammeområder, så en del af matr.nr. [F1] omfattes af et nyt rammeområde (Ma. B28) og overføres fra landzone til byzone.

Kommunens Begrundelse for Planerne

Af kommuneplantillæggets redegørelse fremgår det, at kommunalbestyrelsen har fokus på boligsammensætningen på Ærø, og at en boligundersøgelse fra maj 2019 viste mangel på lejeboliger til seniorer. Der er et behov for flere mindre og tidssvarende seniorboliger, da mange eksisterende enfamiliehuse kræver meget vedligehold.

Kommunen har desuden redegjort for, at der er arbejdet på at finde alternative placeringer til et seniorboligområde i 2018 og 2019, men ingen af disse har vist sig egnede på grund af manglende nærhed til offentlig transport, indkøbsmuligheder eller by. Det nye planområde vurderes at ligge optimalt på grænsen mellem land og by med nem adgang til Marstal midtby og naturområder.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at kommuneplantillægget ikke redegjorde for behovet for byvækst inden for en 12-årig periode, og at det ikke var dokumenteret, at behovet ikke kunne tilgodeses inden for den eksisterende restrummelighed i den gældende kommuneplan, jf. Planlovens § 11 a, stk. 7.

Planklagenævnet har ophævet Ærø Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan nr. 123-6. Dette betyder, at planerne ikke længere er gældende.

Udlæg af Arealer til Byzone

Planklagenævnet vurderede, at kommuneplantillæg nr. 17 medfører udlæg af et nyt areal til byzone til boliger. Ifølge Planlovens § 11 a, stk. 7 kan en kommune udlægge nye arealer til byzone for at dække det forventede behov for byvækst i en 12-årig periode. Dette forudsætter en redegørelse for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig. Redegørelsen skal ske i overensstemmelse med metoden i bilag 1 til bekendtgørelsen om planlægning af byvækst. Alternativt kan kommunen omfordele arealer, jf. Planlovens § 11 a, stk. 6.

Nævnet konstaterede, at kommunen i redegørelsen til kommuneplantillægget havde redegjort for behovet for seniorboliger på Ærø, men ikke for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan var utilstrækkelig til den forventede udvikling i de kommende 12 år. Der var heller ikke sket en omfordeling af eksisterende udlagte arealer til byvækst.

Planklagenævnet fandt, at den manglende redegørelse for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone udgjorde en væsentlig retlig mangel. På denne baggrund ophævedes kommuneplantillæg nr. 17.

Lokalplanens Ugyldighed

Da en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, medførte ophævelsen af kommuneplantillæg nr. 17, at lokalplan nr. 123-6 ligeledes var i strid med kommuneplanen. Planklagenævnet fandt derfor, at lokalplanen også led af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig.

Miljøscreeningen

Planklagenævnet afviste at tage stilling til klagerne over kommunens miljøscreening på grund af uaktualitet, da de planer, som screeningsafgørelsen vedrørte, blev ophævet. Nævnet ophævede desuden screeningsafgørelsen. Nævnet bemærkede, at en ny afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt vil være nødvendig, hvis kommunen vælger at vedtage planerne igen, jf. Miljøvurderingslovens § 10. Nævnet tog ikke stilling til, om den allerede foretagne miljøscreening kan genanvendes.

Krav ved Ny Planlægning

Hvis kommunen behandler planforslaget igen, skal det ske i overensstemmelse med følgende:

• Udlæg af rammeområde Ma. B28 skal ske på baggrund af en behovsopgørelse, jf. bekendtgørelse om planlægning af byvækst, medmindre der sker omfordeling af eksisterende udlæg til byvækst.
• Kommunen skal udarbejde en ny miljøscreening i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.