Afslag på dispensation til nedlæggelse af dige stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på dispensation til nedlæggelse af et dige på matr. nr. [F1]. Klagen er indbragt af ejendommens ejer, som er repræsenteret ved en konsulent. Klager har primært anført, at diget ikke er beskyttet, og at dets placering har ændret sig over tid ifølge kortmateriale. Klagegebyret tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumsloven § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Museumsloven § 29 a, stk. 1, jf. Museumsloven § 29 j, stk. 2, jf. Museumsloven § 29 t, stk. 1. Klagen blev indgivet den 5. februar 2021.

Ejendommen og diget

Matr. nr. [F1] består af dyrkede marker, adskilt af grøfter, levende hegn og [A1]. Det omhandlede dige, D00.142.489, var ca. 253 meter langt og u-formet, omkransende et mindre skovbevokset areal på marken. Landskabet omkring matriklen er præget af dyrkede marker med spredte naturområder. Der er få beskyttede diger i området.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 12. januar 2021 afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget i medfør af Museumsloven § 29 j, stk. 2. Kommunen blev i marts 2017 kontaktet vedrørende digets udpegning og informerede klager om, at diget var beskyttet og krævede dispensation for ændringer.

Klager ansøgte i maj 2020 om lovliggørende dispensation og anførte, at skovstykket blev fjernet i 2017, og at der var tvivl om digets beskyttelsesstatus. Klager tilbød at etablere et erstatningsdige langs en eksisterende grøft. Kommunen konstaterede via luftfotos, at diget var under nedlæggelse i foråret 2017 og inddraget i markdrift i sommeren 2017. I december 2019 blev kommunen opmærksom på, at diget var helt nedlagt.

Kommunen indhentede udtalelser fra [V1] og Slots- og Kulturstyrelsen. [V1] udtalte, at diget er beskyttet, da det fremgår af 4 cm-kortet med digesignatur og har høj kulturhistorisk værdi som indhegning af et skovområde. Slots- og Kulturstyrelsen bekræftede, at der uden tvivl var tale om et beskyttet dige, og at historiske kortforskelle skyldtes fortegning, ikke at diget ikke var beskyttet.

Kommunen vurderede, at diget var omfattet af beskyttelsen af sten- og jorddiger, jf. Museumsloven § 29 a, stk. 1. Diget havde en begrænset biologisk betydning og ingen landskabelig betydning i sig selv, men dets vigtigste betydning var den kulturhistoriske fortælleværdi. Kommunen fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, da ansøgningen var begrundet i landbrugsmæssig opdyrkning. Et erstatningsdige med en anden placering ville ikke kunne erstatte den kulturhistoriske fortælleværdi af det oprindelige dige og ville skabe uønsket præcedens.

Klagers anbringender

Klager anførte, at digets beskedne højde på 0,2-0,4 meter ikke kunne give læ, og at det derfor ikke havde høj kulturhistorisk værdi, da det var et ungt dige fra starten af 1900-tallet. Klager bemærkede også, at kommunen selv havde anført, at diget hverken havde landskabelig eller biologisk betydning.

Klager fremhævede, at Slots- og Kulturstyrelsen havde konstateret forskelle i digets indtegning på nye og ældre kort, og at diget ikke var registreret på de høje målebordsblade og på de lave målebordsblade var registreret et andet sted. Klager mente, at en linje/forhøjning på en højdemodel fra 2015 kunne retfærdiggøre en flytning af diget få meter ved en eventuel retablering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 12. januar 2021 om afslag på dispensation til nedlæggelse af dige D00.142.489 på matr. nr. [F1]. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.

Nævnets prøvelse af digets beskyttelsesstatus

Nævnet bemærker, at Museumsloven § 29 a, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger for at sikre deres kulturhistoriske, biologiske og landskabelige interesser. Bestemmelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, som omfatter diger angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den senest reviderede udgave før 1. juli 1992.

Nævnet fandt, at diget fremgår af det senest reviderede 4 cm kort før 1. juli 1992. Selvom historiske kort viser forskellige placeringer, vurderede nævnet, at dette skyldtes unøjagtigheder ved indtegningen. Digets eksistens og specielle u-formede forløb understøttes af højdemodellen og udtalelsen fra [V1].

Efter praksis er det tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i én henseende (kulturhistorisk, biologisk eller landskabeligt) for at være beskyttelsesværdigt. Nævnet lægger stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi. Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at diget havde en høj kulturhistorisk værdi, en begrænset biologisk betydning og ingen landskabelig betydning i sig selv.

Vurdering af dispensation

Efter Museumsloven § 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra forbuddet. Ansøgninger om dispensation til allerede gennemførte indgreb behandles som ansøgninger på forhånd.

Nævnet bemærkede, at lovens forarbejder og fast praksis er yderst restriktive; driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser er ikke tilstrækkelige til at meddele dispensation, især ikke for væsentlige indgreb som nedlæggelse.

Nævnet fandt, at der ikke fremgår et dige på de historiske kort, 4 cm kortet eller luftfotos på den foreslåede strækning for et erstatningsdige. Etablering af et erstatningsdige med en anden udformning ville fjerne den autentiske placering af det beskyttede dige.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis, at diget var nedlagt af driftsmæssige hensyn, og at et erstatningsdige ikke kan danne grundlag for dispensation, da det ikke erstatter et dige med højere kulturhistorisk værdi, og der ikke har været et historisk dige på den foreslåede strækning. Endelig lagde nævnet vægt på den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville medføre.