Afslag på genoptagelse af sag vedrørende Favrskov Kommunes kommuneplan 2017-29

Planklagenævnet traf den 12. oktober 2020 afgørelse i en sag vedrørende Favrskov Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2017-29. En virksomhed, der ejer arealer i Søften, havde klaget over kommunens afgørelse.

Sagens baggrund og tidligere forløb

Favrskov Kommune vedtog den 19. december 2017 kommuneplan 2017-29. En virksomhed klagede den 7. marts 2018 til Planklagenævnet over denne vedtagelse. Planklagenævnet afgjorde sagen den 12. oktober 2020 og ophævede den del af kommuneplanens rækkefølgebestemmelse for Søften, som vedrørte den sydlige del af rammeområde 5.BO.3.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 23. februar 2021 om genoptagelse af sagen. Anmodningen er fuldt ud indgået i sagsbehandlingen, og argumenterne for genoptagelse er behandlet i nævnets vurdering.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold.

Indholdet af anmodningen om genoptagelse

Klageren gjorde gældende, at der forelå en væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet Planklagenævnet i sin afgørelse af 12. oktober 2020 ikke havde forholdt sig til Favrskov Kommunes tilsidesættelse af Planloven § 13 og Planloven § 14. Klageren mente, at kommunen undlod at reagere på en anmodning af 15. august 2015 om udstedelse af lokalplan, hvilket ifølge klageren havde stor betydning for vurderingen af kommuneplan 2017. Klageren var af den opfattelse, at denne tilsidesættelse burde føre til et andet udfald af klagesagen.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet henviste til sin afgørelse af 28. september 2021 i en relateret sag (sagsnr. 19/05396), hvor nævnet havde forholdt sig til, om Favrskov Kommune havde pligt til at udarbejde et lokalplanforslag i henhold til Planloven § 13, stk. 3, og/eller nedlægge et forbud efter Planloven § 14.

Nævnet konstaterede, at det pågældende område, som klagerens anmodning vedrørte, var indplaceret som nr. 4 i en rækkefølgebestemmelse for kommende boligområder i kommuneplan 2013. Kommunen havde derfor ikke pligt til at udarbejde et forslag til lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 3, da projektet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse i perioden august 2015 til december 2017.

Efter vedtagelsen af kommuneplan 2017 den 19. december 2017 blev klagerens projekt i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen igangsatte herefter et planlægningsarbejde og offentliggjorde et lokalplanforslag (forslag til lokalplan nr. 384) i december 2018. Nævnet fandt, at kommunen havde sikret en afklaring af ejerens dispositionsmuligheder inden for et år fra det tidspunkt, hvor klagerens projekt blev i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor fandt Planklagenævnet ikke, at vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 7 eller lokalplan nr. 384 led af en væsentlig retlig mangel som følge af den manglende nedlæggelse af et forbud efter Planloven § 14 eller manglende udarbejdelse af et lokalplanforslag i overensstemmelse med det ansøgte. Klageren havde desuden haft mulighed for at få indflydelse på planlægningen gennem en offentlighedsproces.

Planklagenævnet fandt på den baggrund, at en eventuel genoptagelse af den konkrete sag ikke ville føre til en ændring af nævnets afgørelse af 12. oktober 2020. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har genoptaget sagen eller ændret den oprindelige afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.