Ophævelse af indskærpelse vedrørende ernæringsanprisninger om chromoptagelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 6. april 2020 en afgørelse, der stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 16. april 2018. Indskærpelsen fastslog, at en virksomhed kun måtte anvende ernæringsanprisninger, hvis de var angivet i bilaget til Anprisningsforordningen og overholdt de gældende kriterier for anvendelse. Fødevarestyrelsen anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen vedrørende denne indskærpelse. Nævnet besluttede at imødekomme anmodningen om genoptagelse. Sagen blev behandlet i henhold til Anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 16. april 2018. Denne afgørelse erstatter nævnets tidligere afgørelse af 6. april 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Beslutning om genoptagelse

Fødevarestyrelsen anmodede den 22. februar 2021 om genoptagelse af klagesagen. Begrundelsen var fremkomsten af nye, væsentlige faktiske oplysninger. Styrelsen havde den 7. januar 2021 rettet henvendelse til EU-Kommissionen, som den 20. januar 2021 tilkendegav, at anprisningen "optagelighed af et næringsstof" hverken kan betragtes som en ernærings- eller sundhedsanprisning. Kommissionen mente dog, at der kunne være tale om en overtrædelse af vildledningsreglerne. På baggrund af denne udtalelse vurderede Fødevarestyrelsen, at grundlaget for den hidtidige fortolkning af anprisningen som en ikke-tilladt ernæringsanprisning var bortfaldet. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de nye oplysninger var af væsentlig betydning og kunne begrunde genoptagelse, da de rejste tvivl om nævnets tidligere vurdering af anprisningerne som ernæringsanprisninger.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til, hvorvidt indskærpelsen af 16. april 2018 var berettiget, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Det fremgår af Anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilaget og opfylder forordningens betingelser. En ernæringsanprisning defineres i Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, litra b, pkt. i, som enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af dens indhold af næringsstoffer eller andre stoffer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt Anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1. Nævnet vurderede, med inddragelse af EU-Kommissionens udtalelse af 20. januar 2021, at udsagnene om produktet på klagers hjemmeside ikke var ernæringsanprisninger. Kommissionens udtalelse fastslog, at anprisninger om høj optagelighed ikke umiddelbart indikerer en særlig gavnlig ernæringsmæssig egenskab og derfor ikke kan anses som en ernæringsanprisning. Nævnet lagde vægt på, at klager havde anprist chromkilden i produktet med udsagn som "Chrom med op til 10 gange bedre optagelighed", "Hver tablet indeholder 100 mikrogram letoptageligt Chrom" og "Fordelen ved at anvende [F2] frem for andre kilder til chrom er den indlysende, at det har en optagelighed i kroppen, der er op mod 10 gange mere optageligt end andre, godkendte kilder til chrom". Nævnet vurderede, at disse udsagn om bedre optagelighed ikke er omfattet af definitionen af en ernæringsanprisning i Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, litra b. Derfor var der ikke grundlag for at indskærpe Anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1, da der ikke var tale om ernæringsanprisninger, og de dermed ikke kunne være anvendt i strid med den pågældende bestemmelse.