Afslag på tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til markvanding stadfæstes

Aabenraa Kommune afslog en ansøgning om tilladelse til etablering af en ny boring og indvinding af grundvand til markvanding på matr. nr. [M1] Hydevad, Hellevad. Afslaget blev givet i henhold til Vandforsyningslovens § 20, stk. 1 og Vandforsyningslovens § 21, stk. 1, med henvisning til, at den ansøgte indvinding ville medføre en betydelig risiko for, at Rødå ikke kunne opnå sin målsætning om god økologisk tilstand, især for kvalitetselementet fisk, som allerede var i dårlig tilstand.

Klagerens argumenter

Klageren, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere argumenter:

• Den samlede indvindingsmængde ville ikke stige, da en eksisterende boring på naboejendommen ville blive taget ud af brug.
• Andre landmænd i nærheden havde fået tilladelse til vandindvinding.
• Kommunens BEST-beregninger (et screeningsværktøj) var usikre og baseret på forældede eller konservative data, og den beregnede påvirkning på 3,98 % af medianminimumsvandføringen var for lille til at være signifikant i forhold til usikkerheden.
• Manglende målopfyldelse for fisk i Rødå kunne skyldes andre faktorer som fysiske spærringer (f.eks. ved Arndrup Mølle) eller okkerudsivning, og ikke nødvendigvis vandindvinding.
• Afslaget havde store økonomiske konsekvenser for klagerens landbrugsdrift.
• Rødå burde omklassificeres til et stærkt modificeret vandløb i henhold til Vandrammedirektivet, da dens kanaliserede forløb og intensivt dyrkede omgivelser gjorde målsætningen om god økologisk tilstand urealistisk.

Aabenraa Kommunes bemærkninger

Aabenraa Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at tidligere tilladelser var givet på et andet grundlag, og at praksis for vandindvinding i Rødås opland nu var mere restriktiv. Kommunen anførte, at beregninger af vandløbspåvirkning på oplandsniveau er forbundet med lav usikkerhed, og at den kumulative effekt af indvindinger skal tages i betragtning. Kommunen henviste til EU-Domstolens dom i Weser-sagen, som fastslår, at enhver forringelse af et kvalitetselement, der allerede er i den laveste tilstandsklasse, ikke kan tillades. Kommunen afviste, at den eksisterende boring på naboejendommen kunne begrunde en ny tilladelse, da der ikke var en gældende tilladelse for denne. Endvidere afviste kommunen, at økonomiske konsekvenser kunne indgå i vurderingen af forringelse, og at kommunen ikke havde kompetence til at omklassificere Rødå som et stærkt modificeret vandløb, da dette fastlægges af Miljøministeren i henhold til Lov om vandplanlægning § 7, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aabenraa Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til markvanding.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at formålet med Vandforsyningslovens § 1 og Vandforsyningslovens § 2, stk. 1 er at sikre en samlet planlægning og vurdering af vandforekomster, herunder miljø- og naturbeskyttelse. En tilladelse skal indeholde en vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne, jf. Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6.

Nævnet konstaterede, at miljømålet for Rødå er god økologisk og kemisk tilstand, men at tilstanden for kvalitetselementet fisk er dårlig, hvilket er den laveste klasse. Med henvisning til Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) og EU-Domstolens dom i Weser-sagen fastslog nævnet, at medlemsstaterne er forpligtede til at nægte godkendelse af et projekt, hvis det kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde. En forringelse foreligger, når mindst ét kvalitetselement falder et niveau, og hvis det pågældende element allerede er i den laveste klasse, udgør enhver forringelse en forringelse af tilstanden. Dette gælder også for midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser, og tærsklen for tilsidesættelse skal være så lav som mulig.

Flertallet i nævnet fandt, at den ansøgte indvinding ville medføre en reduktion af vandføringen i Rødå på grund af hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinet og vandløbet. De fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Aabenraa Kommunes biologfaglige vurdering af, at periodisk begrænset vandføring er en betydende faktor for Rødås manglende målopfyldelse for fisk. En reduktion af vandføringen vil forringe leveforholdene for fisk, især i sommerperioden, hvor vandføringen er mindst. Da kvalitetselementet for fisk allerede er i den laveste tilstandsklasse, vil enhver negativ påvirkning udgøre en forringelse i strid med EU-Domstolens praksis og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 3.

Nævnet afviste klagerens argumenter om, at den eksisterende boring på naboejendommen ville blive taget ud af brug, da der ikke var en gældende tilladelse for denne. Økonomiske konsekvenser for klageren kunne ikke indgå i vurderingen af forringelse, men kun i en eventuel anvendelse af fravigelsesbestemmelsen i Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Ligebehandlingsprincippet blev afvist, da kommunen havde ændret sin praksis baseret på ny viden om Rødås sårbarhed. Endelig bemærkede nævnet, at kommunen ikke havde kompetence til at omklassificere Rødå som et stærkt modificeret vandløb, da dette fastlægges af Miljøministeren i henhold til Lov om vandplanlægning § 7, stk. 1, og at kommunen ikke var forpligtet til at henvende sig til Miljøstyrelsen vedrørende anvendelsen af Lov om vandplanlægning § 11, stk. 1 om mindre strenge miljømål.

Mindretallets afvigende opfattelse

Et mindretal fandt, at afslaget skulle ændres til en tilladelse. De mente, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at indvindingen ville forringe Rødås økologiske tilstand, idet BEST kun er et screeningsværktøj med usikkerheder. De fremhævede, at den ansøgte boring var flyttet længere væk fra Rødå, at indvindingsmængden var uændret, og at nedbøren forventedes at stige. Mindretallet mente, at den nedstrømsbeliggende spærring ved Arndrup Mølle var den væsentligste årsag til den dårlige økologiske tilstand for fisk, og at konsekvenserne for ansøgeren ved et afslag var uforholdsmæssigt store.