Planklagenævnets afgørelse om lokalplantillæg vedrørende Bankvej 6, Vedersø Klit

Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 24. november 2020 endeligt lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 04.023 for Bankvej 6, Vedersø Klit. Ejeren af ejendommen inden for planområdet klagede over vedtagelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

• Om lokalplanen var i strid med Planloven § 13, stk. 1.
• Om kommunen havde overholdt lighedsgrundsætningen i forbindelse med planvedtagelsen.

Planklagenævnet afviste at behandle øvrige klagepunkter, herunder spørgsmålet om ejendommens anvendelse som helårs- eller sommerhus, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Baggrund for lokalplantillægget

Planområdet er beliggende i et sommerhusområde i Vedersø Klit. Ejendommen fik i 2009 byggetilladelse til en tilbygning, der øgede bebyggelsesprocenten til 25, hvilket er den øvre grænse for helårsboliger i området. I 2016 udstedte kommunen et påbud om ophør af udlejning som sommerhus, da ejendommen blev anset for en helårsbolig uden den fornødne dispensation.

Formål med tillægget

Ejeren havde forud for tillægget søgt om arealoverførsel af en del af vejmatriklen til ejendommen. Formålet var at reducere bebyggelsesprocenten til under 10, som er grænsen for sommerhusgrunde i den gældende lokalplan, og dermed muliggøre klassificering som sommerhus. Kommunen nedlagde et § 14-forbud mod ansøgningen for at opretholde ejendommens status som helårsbolig. Efter Planklagenævnets afgørelse om, at anvendelsen som sommerhus var ulovlig og krævede dispensation, besluttede kommunen at udarbejde lokalplantillægget. Tillægget er således vedtaget for at forhindre arealoverførsel, der kunne medføre en bebyggelsesprocent på maksimalt 10 for det eksisterende byggeri, og dermed sikre, at ejendommen fortsat klassificeres som helårsbolig.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at tillægget til lokalplanen fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser samt overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende ejendommens anvendelse, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Lokalplanretten og ekspropriation

Nævnet fandt, at kommunen til enhver tid kan beslutte at tilvejebringe et tillæg til en lokalplan, forudsat at procedurerne i planlovens kapitel 6 overholdes, jf. Planloven § 13, stk. 1. Der er ikke krav om bristede forudsætninger eller ændrede forhold for at ændre en eksisterende lokalplan. Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at vedtage tillægget, og at tillægget ikke udgjorde et ekspropriativt indgreb, da lokalplanlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering.

Usaglige hensyn

Klageren anførte, at lokalplantillægget var baseret på usaglige hensyn, idet formålet angiveligt var at indskrænke klagerens anvendelsesmuligheder. Planklagenævnet bemærkede, at en lokalplan skal have en planlægningsmæssig relevant begrundelse, og at den ikke må være baseret på usaglige hensyn, såsom rent økonomiske interesser. Formålet med det konkrete lokalplantillæg fremgår af lokalplanens § 1, hvor det angives at være at bevare områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier, jf. Planloven § 15, stk. 1. Nævnet fandt, at dette er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Nævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens skøn over, hvorvidt planen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Lighedsgrundsætningen

Klageren gjorde gældende, at der var sket forskelsbehandling. Planklagenævnet fandt ikke, at der forelå forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at kommunen frit – inden for rammerne af planloven – kan tilvejebringe en ny lokalplan, og at dette er en skønsmæssig vurdering. Kommunen er ikke afskåret fra at lave en lokalplan for en enkelt ejendom, selvom formålet med planlægning ofte er at udlægge områder til forskellige anvendelser.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.