Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om undersøgelsespåbud vedrørende planteaffald

Sagen omhandler et påbud fra Odense Kommune til den daværende ejer, [V1], af en ejendom beliggende [A2], om at undersøge et større oplag af planteaffald. Ejendommen havde tidligere huset en gartnerivirksomhed, [V2], som gik konkurs i 2017. Klageren, [V1], overtog ejendommen i 2018 efter tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver, idet klageren havde ydet lån til [V2] med sikkerhed i ejendommen.

Ejendommens historie og affaldsoplæg

Odense Kommune konstaterede ved et tilsynsbesøg i august 2020 et stort oplag af planteaffald på ejendommen. Luftfoto indikerer, at oplaget kan være påbegyndt allerede i 2004. Kommunen vurderede, at planteaffaldet potentielt kunne indeholde rester af sprøjtemidler og næringsstoffer, da det havde ligget udendørs i årevis, og at dele af oplaget muligvis befandt sig inden for et § 3-beskyttet naturområde i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Kommunens påbud og begrundelse

Den 4. november 2020 meddelte Odense Kommune et undersøgelsespåbud til [V1] med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, nr. 2. Påbuddet krævede, at klageren skulle fremlægge et oplæg til undersøgelse af planteaffaldet, herunder forslag til sprøjtemidler, antal prøver, samt prøveudtagningsmetode og -sted. Kommunen angav, at resultaterne ville afgøre den videre bortskaffelse, enten spredning på landbrugsjord (kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19) eller forbrænding. Alternativt kunne affaldet muligvis blive liggende, hvis det ikke indeholdt skadelige stoffer, forudsat en landzonetilladelse til terrænreguleringen.

Klagerens argumenter

[V1] påklagede afgørelsen den 27. november 2020 og anførte, at klageren ikke var rette adressat for påbuddet. Klageren henviste til ordlyden af Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, som angiver, at påbud kan rettes til den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening. Klageren argumenterede for, at loven ikke giver hjemmel til at påbyde ejeren af en ejendom at foretage undersøgelser, medmindre der foreligger et ansvarsgrundlag i form af culpa. Klageren bemærkede, at der ikke var fremlagt dokumentation for et sådant ansvarsgrundlag.

Nye oplysninger under sagens behandling

Under sagens behandling oplyste klageren, at ejendommen var overdraget til en ny ejer, [V3], som ønskede at indtræde i klagesagen. Odense Kommune oplyste, at [V3] lejede sig ind på ejendommen kort efter [V2]'s konkurs, og at [V1] havde instrueret [V3] om ikke at henlægge yderligere planteaffald. [V3] bekræftede, at der aldrig var henlagt planteaffald på den omhandlede lokalitet af dem.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 72, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, og har alene prøvet spørgsmålet om, hvorvidt klageren var rette påbudsadressat.

Vurdering af påbudsadressat

Nævnet bemærkede, at det var ubestridt, at oplaget af planteaffald var opstået før klagerens erhvervelse af ejendommen i forbindelse med den nu ophørte gartnerivirksomhed. Det var ligeledes ubestridt, at der ikke var henlagt nyt planteaffald efter klagerens overtagelse af ejendommen. Nævnet fandt, at klageren ikke kunne anses for at være ansvarlig for en virksomhed på ejendommen, der kunne give anledning til forurening, og at klageren dermed ikke var rette adressat for undersøgelsespåbuddet.

Nævnet lagde vægt på, at klagerens forhold til ejendommen på påbudstidspunktet udelukkende bestod i, at klageren havde overtaget ejendommen som ufyldestgjort panthaver. Nævnet fandt ikke, at klageren derved blev ansvarlig for den ophørte gartnerivirksomhed eller dens handlinger. Det blev heller ikke anset for godtgjort, at klageren skulle have videreført aktiviteterne på en måde, der påtog klageren et ansvar som beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven § 72. Da gartnerivirksomheden var ophørt, og planteaffaldet blot havde henligget uforandret, og klageren ikke havde drevet virksomhed på ejendommen, kunne klageren ikke anses for ansvarlig for en forurenende virksomhed.

Konklusion og gebyr

På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Odense Kommunes afgørelse af 4. november 2020 om påbud om undersøgelse af oplag af planteaffald var behæftet med en væsentlig retlig mangel. Nævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om påbud kunne meddeles efter anden lovhjemmel, eller om andre end klageren kunne gøres ansvarlige for planteaffaldet.

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.