Afslag på dispensation til fjernelse af dige – Myndighedspassivitet ikke anerkendt

Sagen omhandler en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 5. januar 2021. Kommunen meddelte afslag på en lovliggørende dispensation til at fjerne en del af et dige (dige [digenr. 1]) men gav samtidig dispensation til fjernelse af en anden del af et dige (dige [digenr. 2]), hvor der var opført en stald.

Baggrund for sagen

En lodsejer ansøgte i 2015 om lovliggørende dispensation for fjernelse af to digestrækninger. Fjernelsen af dige [digenr. 1] skete mellem 1995 og 1999 for at forbedre markdriften. Fjernelsen af dige [digenr. 2] skete mellem 2005 og 2006 i forbindelse med opførelse af en stald.

Kommunen vurderede, at begge diger var beskyttede i henhold til Museumsloven § 29 a, stk. 1. Dige [digenr. 1] var desuden beskyttet, da det afgrænsede en fersk eng, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Kommunens afgørelse

Faaborg-Midtfyn Kommune gav afslag på dispensation for dige [digenr. 1], da der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af beskyttelsen. Kommunen lagde vægt på digets kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdi. Derimod blev der givet dispensation for dige [digenr. 2], da fjernelsen var sket i forbindelse med et godkendt staldbyggeri.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært to punkter:

• At Fyns Amt tidligere havde givet en mundtlig tilladelse til at fjerne begge diger i 2006, selvom der ikke fandtes skriftlig dokumentation.
• At kommunen havde udvist retsfortabende passivitet ved at lade sagen ligge i mere end fem år fra ansøgningstidspunktet i 2015 til afgørelsen i 2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse. Nævnet giver afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige [digenr. 1].

Vurdering af tidligere tilladelse

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at Fyns Amt havde meddelt en dispensation. Klagerens påstand og henvisning til et vidne var ikke tilstrækkeligt, da grundige søgninger i både kommunens og Rigsarkivets arkiver ikke frembragte dokumentation for en sådan tilladelse.

Vurdering af myndighedspassivitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet anerkendte den lange sagsbehandlingstid hos kommunen, men fandt ikke, at retten til at håndhæve reglerne var fortabt. Nævnet lagde afgørende vægt på følgende:

• Klageren blev allerede i 2014 af Slots- og Kulturstyrelsen gjort opmærksom på det ulovlige forhold.
• Klageren kunne derfor ikke have en berettiget forventning om, at forholdet var accepteret, selvom kommunen var passiv.
• Slots- og Kulturstyrelsen havde i 2018 og 2020 rykket for en afgørelse, hvilket viste, at sagen ikke var henlagt.

Da der ifølge Museumsloven § 29 j, stk. 2 kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra digebeskyttelsen, og da klagerens argumenter blev afvist, stadfæstede nævnet kommunens afslag.