Planklagenævnets afgørelse om overensstemmelse med lokalplan og partshøring vedrørende etablering af 1. sal, tagterrasse og svalegang i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune traf den 10. januar 2021 en indirekte afgørelse om, at etablering af en ny 1. sal, tagterrasse og svalegang på ejendommen A1, 2920 Charlottenlund, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 268. Kommunen besluttede desuden ikke at håndhæve privatretlige servitutbestemmelser om bebyggelse. En nabo klagede på vegne af en ejerforening over afgørelsen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Nævnet har dog ikke kompetence til at behandle:

• Hensigtsmæssighed: Klagepunkter vedrørende indblik- og skyggegener, da disse ikke er retlige forhold efter planloven.
• Byggelovgivningen: Forhold reguleret af byggelovgivningen. Klagen er videresendt til Byggeklageenheden.
• Servitutter: En kommunes beslutning om ikke at håndhæve privatretlige servitutter efter Planlovens § 43 er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til Planklagenævnet. Klageren må i stedet anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene. Ligeledes kan nævnet ikke tage stilling til, om en servitut uberettiget er blevet aflyst fra tingbogen efter kommunens anmodning eller samtykke.

Overensstemmelse med lokalplan

Klageren anførte, at projektet var i strid med lokalplanens formål, uden at henvise til konkrete bestemmelser. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. En lokalplans formålsbestemmelse, jf. Planlovens § 15, stk. 1, fastsætter overordnede målsætninger, men det er kun de egentlige lokalplanbestemmelser, der har bindende retsvirkning.

Partshøring

Klageren anførte, at indsigelser mod byggeprojektet ikke var imødekommet. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, fastsætter pligten til at høre sagens parter. Kommunen har foretaget partshøring, og det fremgår af afgørelsen, at indsigelserne er indgået i vurderingen. Der er ikke krav om, at kommunen skal imødekomme indsigelser, blot at de skal indgå i vurderingen. Hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, skal myndigheden så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Gentofte Kommunes afgørelse gælder.

Vurdering af lokalplanens overholdelse

Planklagenævnet fandt, at det ansøgte byggeri er umiddelbart tilladt efter lokalplanens formålsbestemmelse. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse alene fastsætter overordnede målsætninger, og at et forhold, der ønskes reguleret, skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om, at byggeriet var i strid med lokalplanens formål.

Vurdering af partshøring

Nævnet fandt, at Gentofte Kommune har overholdt forvaltningslovens regler om partshøring. Kommunen havde foretaget partshøring, og det fremgik, at de indkomne indsigelser var inddraget i vurderingen af afgørelsen. Kommunen har ikke pligt til at imødekomme indsigelser, men blot at inddrage dem i vurderingen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.