Stadfæstelse af registrering af beskyttet hede på sommerhusgrund

Sagen omhandler en afgørelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune om at registrere et areal på en sommerhusgrund som beskyttet hede. Afgørelsen blev truffet i forbindelse med kommunens tiårige gennemgang af beskyttede naturområder.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune afgjorde den 5. januar 2021, at et areal på ca. 731 m² på klagers matrikel var en del af et større sammenhængende hedeareal på ca. 5.467 m², som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen baserede sin afgørelse på besigtigelser i september og december 2020, hvor der blev fundet karakteristiske plantearter for hede, herunder hedelyng, revling og sand-star. Gennemgang af historiske luftfotos fra 1954 til 2020 viste, at arealet havde ligget udyrket siden 1965/1966 og derfor var beskyttet allerede før lovens ikrafttræden den 1. juli 1992.

Klagers anbringender

Ejeren af sommerhuset klagede over afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Arealet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
• Ejeren har selv vedligeholdt grunden som en ”naturgrund” for at bevare udsigten til Ringkøbing Fjord og har fjernet hybenroser.
• Registreringen vil medføre en væsentlig værdiforringelse af ejendommen og begrænse mulighederne for tilbygning.
• Området er omfattet af naturtypebekendtgørelsens § 1, hvilket ifølge klager betyder, at det kun er beskyttet mod tilstandsændringer til landbrugsformål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 5. januar 2021 om registrering af beskyttet hede på den pågældende matrikel.

Nævnets retlige grundlag

Nævnet har vurderet sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1, som beskytter heder, der enkeltvis eller sammen med andre naturtyper er større end 2.500 m². En hede er defineret som en udyrket landstrækning med mager jordbund, typisk bevokset med dværgbuske som lyng og revling. Nævnet kan i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, begrænse sin prøvelse til de påklagede forhold, hvilket i denne sag er beskyttelsesstatus for klagers matrikel.

Nævnets konkrete vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lægger vægt på følgende:

• Vegetation og jordbund: Kommunens besigtigelser dokumenterede en vegetation, der er typisk for klitheder, herunder flere værdifulde plantearter. Jordbunden består af næringsfattigt flyvesand, hvilket er karakteristisk for naturtypen.
• Historisk anvendelse: Gennemgang af luftfotos fra 1944 til 2020 viser, at arealet har fremstået som urørt natur siden 1976 og ikke har været drevet som en have med hyppig græsslåning.
• Ejers vedligehold: Det forhold, at klager selv har vedligeholdt arealet ved at rydde opvækst, ændrer ikke ved, at arealet opfylder kriterierne for at være en beskyttet naturtype. Beskyttelsen gælder for arealer, der til enhver tid opfylder kriterierne, uanset hvordan tilstanden er opstået.

Nævnet konkluderer på baggrund af ovenstående, at arealet er korrekt registreret som beskyttet hede. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.