Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om kystbeskyttelse i Lolland Kommune

Lolland Kommune traf den 20. oktober 2020 afgørelse om afslag på tilladelse til etablering af kystbeskyttelse langs en cykelsti. Ansøgningen om kystbeskyttelse var indsendt af Park og Vej, Lolland Kommune, med henvisning til behovet for at sikre området mod oversvømmelse og erosion af skrænten, samt for at forhindre stien i at falde sammen. Det blev også anført, at kystbeskyttelsen havde en samfundsmæssig interesse for at sikre adgang for cyklister og gående.

Den ønskede kystsikring skulle etableres med et stenglacis bestående af geotextil, håndstore sten, mellemstore sten og kampesten fra fod til top af skrænten.

Lolland Kommune begrundede afslaget med, at projektet var i strid med Natura 2000-planen for Natura 2000-område nr. 179, Nakskov Fjord og Indrefjord. Kommunen vurderede, at beskyttelse af stiens nuværende placering ikke var af væsentlig samfundsinteresse, da stien kunne flyttes ind i landet i takt med den naturlige kystnedbrydning. Afgørelsen blev truffet i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til etablering af kystbeskyttelse.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at afgørelser truffet af kommunen efter Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Spørgsmål vedrørende en skønsmæssig vurdering af et projekts behov eller indhold, herunder om der er behov for et ansøgt projekt, er ikke retlige spørgsmål og kan derfor ikke påklages til nævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de af klager anførte punkter vedrørte indholdet af det ansøgte projekt og den skønsmæssige afvejning foretaget af kommunen i forhold til behovet for kystsikringen. Nævnet havde dermed ikke kompetence til at prøve disse spørgsmål.

Gebyr og afgørelsens endelighed

Som følge af afvisningen af klagen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .