Stadfæstelse af afgørelse om kompensation for tabt indtjening inden for fiskeri

En fisker ansøgte Fiskeristyrelsen om kompensation for tabt indtjening som følge af kvotereduktioner for torsk og sild i Østersøen i 2020. Fiskeristyrelsen traf afgørelse om at udbetale 16.198,86 kr. i kompensation, beregnet på grundlag af landingsværdien af torsk og sild fra Østersøen i perioden 2017 til 2019, jf. Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 6, stk. 2. Kompensationsbeløbet blev fastsat efter en tilskudsprocent og modregning af tidligere modtaget de minimis-støtte. Klager havde modtaget 72.710 kr. i de minimis-støtte i perioden 2018 til 2020.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at 2019 var et fangstmæssigt atypisk år grundet sygdom og to operationer, hvilket resulterede i ingen landinger af torsk fra Østersøen i det pågældende år. Klager mente, det var urimeligt, at 2019 indgik i beregningen, og anmodede om, at kompensationen i stedet alene blev beregnet på baggrund af årene 2017 og 2018.

Fiskeristyrelsens bemærkninger

Fiskeristyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og bemærkede, at referenceperioden er fastsat fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019, jf. Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 2, nr. 20. Styrelsen fremhævede, at der ikke er hjemmel i bekendtgørelsen til at se bort fra bestemte år i referenceperioden, uanset årsagen hertil.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 4. november 2020 om meddelelse af kompensation for tabt indtjening som følge af kvotereduktioner for torsk og sild i Østersøen i 2020.

Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens beregningsmetode var korrekt. Det blev lagt til grund, at beregning af kompensation på baggrund af klagers generelle kvotenedgang i 2020 ville give den højeste kompensation.

Begrundelse for afgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Fiskeristyrelsen ikke kunne undlade at inddrage dele af referenceperioden ved beregning af kompensationen. Nævnet henviste til ordlyden af Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 6, stk. 2, hvorefter kompensationen fastsættes med udgangspunkt i gennemsnittet af ansøgers landingsværdier i referenceperioden. Nævnet konkluderede, at alle årene i den fastsatte referenceperiode, som defineret i Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 2, nr. 20, skal indgå i beregningen. Der er ingen hjemmel i bestemmelsen til at undlade dele af referenceperioden med henvisning til, at et år har været atypisk fangstmæssigt eller i øvrigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.