Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Ølafgift og [...]-kort – Afgiftspligt ved forudbestilte varer

Dato

24. marts 2025

Hoved Emner

Øl, vin og spiritus

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Ølafgift, Privat indførsel, Eget brug, Bevisbyrde, Fordelskort, Forudbestilling, Ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandlede en opkrævning af ølafgift for store mængder øl, der var indkøbt i Tyskland og registreret på klagerens fordelskort ([...]-kort). Skattestyrelsen mente, at klageren var ansvarlig for afgiften af samtlige indkøb, da de oversteg mængden til eget brug.

Klageren argumenterede for, at kortet var blevet brugt af flere forskellige personer, som havde deltaget i indkøbsturene, og at de indkøbte varer var til deres respektive private forbrug. Han hævdede derfor, at han ikke alene skulle hæfte for afgiften.

Landsskatteretten traf en opdelt afgørelse baseret på, om der forelå bevis for forudbestilling knyttet til klageren. For køb, der alene var registreret på fordelskortet, fandt retten, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at klageren var køberen. For disse køb blev afgiftskravet nedsat til 0 kr.

For de køb, hvor klagerens navn eller e-mail var anvendt til forudbestilling, fandt retten derimod, at der var skabt en formodning for, at klageren var køber. Da mængderne i disse tilfælde væsentligt oversteg grænsen for, hvad der kan anses for at være til eget brug i henhold til Øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, blev klageren anset for afgiftspligtig for disse varer. Retten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for de ældste perioder var opfyldt, da klageren havde handlet groft uagtsomt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at sagen skulle opdeles baseret på, om der forelå forudbestillinger knyttet til klageren. Retten baserede sin afgørelse på en konkret vurdering af bevisbyrden for henholdsvis køb med og uden forudbestilling.

Bevisbyrde for køb uden forudbestilling

Landsskatteretten fastslog, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for de indkøb, der alene var registreret på klagerens [...]-kort uden yderligere dokumentation. Retten lagde vægt på følgende:

  • [...]-kortet er et ihændehaverkort, der kan bruges af andre end den registrerede ejer, da det ikke kræver pinkode eller ID.
  • Selvom vilkårene angiver, at kortet er personligt, er der ingen kontrolmekanismer, der forhindrer andre i at bruge det.

På denne baggrund fandt retten, at registreringerne på kortet ikke i sig selv skabte en tilstrækkelig klar formodning for, at klageren havde foretaget alle købene. Afgiften for disse varer blev derfor nedsat til 0 kr.

Bevisbyrde for køb med forudbestilling

For de indkøb, hvor klagerens navn eller e-mail var registreret i forbindelse med en forudbestilling, fandt Landsskatteretten, at der var skabt en formodning for, at klageren havde foretaget disse indkøb. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at afkræfte denne formodning, selvom han anførte, at andre personer var med på turene.

De forudbestilte indkøb omfattede betydelige mængder øl:

DatoAntal liter øl indkøbt
22. februar 2018166 liter
25. april 2018261 liter
28. juli 2018237 liter
12. august 2018332 liter
16. september 2018570 liter
7. november 2018332 liter
20. januar 2019332 liter
15. april 2019237 liter
22. april 2019285 liter
23. juni 2019198 liter
1. august 2019419 liter
23. august 2019269 liter
7. september 2019261 liter
17. oktober 2019277 liter
8. november 2019356 liter
22. december 2019213 liter
2. februar 2020134 liter
6. marts 2020308 liter

Vurdering af "eget brug" og ekstraordinær fastsættelse

Da mængderne af de forudbestilte varer væsentligt oversteg den vejledende grænse på 110 liter for indførsel til eget brug, jf. Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, påhvilede det klageren at godtgøre, at varerne var til privat forbrug. Dette fandt retten ikke var godtgjort, og varerne var derfor afgiftspligtige efter Øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1.

For indkøb foretaget før den 4. juni 2018, som lå uden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Klageren ansås for at have handlet mindst groft uagtsomt ved kontinuerligt at indføre store mængder afgiftspligtige varer uden at betale afgift, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Fristerne for varsling og afgørelse var overholdt.

Samlet resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for de forudbestilte varer i perioden 22. februar 2018 til 7. november 2018. Retten ændrede afgørelsen for de forudbestilte varer i perioden 8. november 2018 til 6. marts 2020, således at der også skulle betales afgift for disse. For den øvrige varemængde (køb uden forudbestilling) blev afgiften nedsat til 0 kr. Den endelige beløbsmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen.

Lignende afgørelser