Afvisning af klage over aktindsigt hos serviceselskab under forsyning grundet manglende kompetence

En borger anmodede Hillerød Service A/S om aktindsigt i korrespondance mellem selskabet, dets kommunikationsbureauer (herunder [virksomhed1] og [virksomhed2]) og en række medier i efteråret 2020. Der blev også anmodet om aktindsigt i fakturaer og korrespondance mellem selskabet og kommunikationsbureauerne.

Hillerød Service A/S' afgørelse

Hillerød Service A/S meddelte den 18. december 2020 delvist afslag på anmodningen. Selskabet udleverede den korrespondance og de fakturaer, det var i besiddelse af. Afslag blev givet på aktindsigt i korrespondance mellem kommunikationsbureauerne og medierne med den begrundelse, at Hillerød Service A/S ikke var i besiddelse af disse dokumenter, da de tilhørte og kun fandtes hos bureauerne. Selskabet beklagede desuden en forlænget sagsbehandlingstid på grund af COVID-19-restriktioner.

Klagen til nævnet

Borgeren klagede over afgørelsen og anførte, at Hillerød Service A/S var forpligtet til at udlevere korrespondancen, og at selskabet havde overskredet sagsbehandlingsfristen i henhold til offentlighedsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet vurderede, at det ikke havde kompetence til at behandle sagen efter hverken miljøoplysningsloven, vandsektorloven eller offentlighedsloven.

Vurdering efter miljøoplysningsloven

Nævnet fandt det ikke sandsynligt, at den ønskede korrespondance udgjorde "miljøoplysninger" som defineret i Miljøoplysningsloven § 3. Oplysningerne ville formodentlig omhandle praktisk håndtering af pressemeddelelser. Da der ikke var tale om miljøoplysninger, havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagen i medfør af Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6 eller § 4 a.

Vurdering efter vandsektorloven

Nævnet fastslog, at Hillerød Service A/S er et serviceselskab, jf. Vandsektorloven § 2, stk. 4, og ikke et vandselskab omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Derfor gælder offentlighedsloven ikke for selskabet i medfør af Vandsektorloven § 14, stk. 1. Som følge heraf havde nævnet ikke klagekompetence efter Vandsektorloven § 26, stk. 3.

Vurdering efter offentlighedsloven

For at nævnet kan behandle en klage over aktindsigt eller sagsbehandlingstid efter Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og § 39, stk. 1, skal nævnet være øverste klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører. Nævnet vurderede, at anmodningen om generel korrespondance ikke vedrørte en sag, hvor nævnet ville være klageinstans. Derfor manglede nævnet også kompetence på dette grundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste på denne baggrund at realitetsbehandle klagen.