Landsskatteretten: Gaveafgift af arveforskud – Forældet forpagtningsafgift anset som afgiftspligtig gave

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens afgørelse om gaveafgift af et arveforskud på 2.303.250 kr., som klageren angiveligt modtog i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme fra sin far. Klageren havde i en årrække forpagtet jord og bygninger af faderen og havde siden 2007 undladt at betale forpagtningsafgift på grund af økonomiske vanskeligheder. Dette førte til uenighed mellem far og søn, som blev drøftet via advokater i 2009 og 2013, hvor klageren bestred kravet om forpagtningsafgift.

Faderen oprettede testamenter i 2013 og 2014, hvori han anførte, at klagerens gæld for manglende forpagtningsafgift skulle fratrækkes hans arvelod for at sikre ligestilling mellem arvingerne. Gælden blev opgjort til ca. 1,8 mio. kr. pr. 1. september 2013, med tillæg for fortsat forpagtning.

I 2019 indgik klageren og faderen en aftale om overdragelse af landbrugsejendommene til klageren for 8.800.000 kr. Overdragelsesaftalens § 18 fastslog, at handlen var betinget af, at klageren betalte 754.500 kr. i skyldig forpagtningsafgift, og at den del af forpagtningsafgiften på 2.303.250 kr., der var forældet, skulle betragtes som et arveforskud. Samtidig modtog klagerens to søskende gaver på 5.900.000 kr. hver, hvilket klageren tiltrådte.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at arveforskuddet på 2.303.250 kr. var en gave, der skulle gaveafgiftsberigtiges med 15 % i henhold til Boafgiftsloven § 22 og Boafgiftsloven § 23. Skattestyrelsen argumenterede for, at klageren civilretligt anerkendte arveforskuddet ved at acceptere vilkåret i overdragelsesaftalen, og at det var faderens hensigt at give en gave på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Klagerens repræsentant nedlagde principalt påstand om, at klageren ikke havde modtaget et arveforskud, og subsidiært at arveforskuddet var værdiløst og skulle ansættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at den påståede fordring på forpagtningsafgift var forældet i henhold til Forældelsesloven § 2, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 1, og at retsvirkningen af forældelse er, at fordringshaveren mister sin ret til at kræve opfyldelse, jf. Forældelsesloven § 23. Det blev fremhævet, at en forældet fordring er værdiløs i handel og vandel, og at klagerens underskrift på overdragelsesaftalen ikke kunne tages til indtægt for et afkald på forældelsesindsigelsen, da klageren løbende havde bestridt kravet. Repræsentanten argumenterede desuden for, at forældelse ikke var indtruffet som udslag af faderens gavmildhed, men snarere manglende opmærksomhed på forældelsesreglerne, og at der derfor ikke var tale om en gave. Endvidere blev det anført, at Skattestyrelsens krav på gaveafgift i sig selv var helt eller delvist forældet, hvis det blev lagt til grund, at forældelse indtraf som udslag af faderens gavmildhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren havde modtaget et arveforskud på 2.303.250 kr., som skulle gaveafgiftsberigtiges.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren underskrev den 12. juni 2019 en overdragelsesaftale, hvoraf det fremgik, at en del af den skyldige forpagtningsafgift på 2.303.250 kr., der var forældet, skulle betragtes som et arveforskud. Klageren betalte desuden 754.500 kr. i skyldig forpagtningsafgift.
• Det fremgik ikke, at klageren på underskriftstidspunktet havde bestridt at være faderen et beløb skyldigt.
• Den efterfølgende boopgørelse i faderens bo anførte ligeledes, at klageren havde en gæld på 3.057.750 kr., hvoraf 2.303.250 kr. skulle betragtes som et arveforskud. Klageren anfægtede ikke boopgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at klageren ved sin underskrift af overdragelsesaftalen, og med det modtagne arveforskud, havde betalt de 2.303.250 kr., hvorfor han derved havde givet afkald på forældelsesindsigelsen. Korrespondance fra 2009 og 2013, hvori klageren bestred gælden, kunne ikke føre til et andet resultat.

Værdiansættelse af arveforskuddet

Landsskatteretten fastslog, at arveforskuddet havde en værdi på 2.303.250 kr. Dette skyldtes, at klageren ved sin underskrift af overdragelsesaftalen ikke havde taget forbehold eller bestridt gælden, og dermed faktisk havde indgået en aftale om betaling af gælden til faderen. Retten lagde vægt på, at handlen, jf. aftalens § 18, var betinget af betaling af gælden. Hvis gælden ikke var blevet betalt i form af arveforskuddet, skulle klageren have betalt gælden på anden vis, for at handlen blev en realitet.

Anmodning om genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens bemærkninger af 2. november 2020 til Skattestyrelsens forslag, hvor han anførte, at han måtte kunne udgiftsføre den manglende forpagtningsafgift, skulle anses for en anmodning om genoptagelse. Skattestyrelsen burde have videresendt denne anmodning til behandling i rette kontor, og datoen for genoptagelsesanmodningen var derfor den 2. november 2020.