Planklagenævnets afgørelse om byggetilladelse til enfamiliehus og udhuse i Hørsholm Kommune
Dato
25. november 2021
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Hørsholm Kommunes indirekte afgørelse om, at opførelse af
Hørsholm Kommune traf den 25. august 2020 en indirekte afgørelse om, at opførelsen af et enfamiliehus og to udhuse på ejendommen [A1], 2960 Rungsted Kyst, var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 1, Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave. To naboer klagede særskilt over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede flere centrale spørgsmål vedrørende byggeriet og kommunens sagsbehandling.
Byplanvedtægtens bestemmelser
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1, som indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse:
- Bebyggelsesgrad (§ 3.4): Den samlede bebyggelsesgrad må ikke overstige 20 %. Heraf må beboelsesbygninger højst udgøre 15 %, og garager samt udhuse tilsammen højst 5 %.
- Afstand til skel (§ 3.4): Bebyggelse skal opføres med mindst 2,5 m til naboskel. Dog tillades enkelte garager og udhuse med indtil 22 m² grundflade opført nærmere skel end 2,5 m, når højden ikke overstiger 3 m.
- Godkendelse af bebyggelse (§ 5): Tegninger af ny bebyggelse skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse af overensstemmelse med byplanen. Bygningerne skal på alle sider være udformet som facader.
Kommunens byggetilladelse
Kommunen gav byggetilladelse til et enfamiliehus på samlet 240 m² boligareal, et integreret udhus på 14 m², og et separat udhus på 35 m² (heraf 5 m² overdækning). Den samlede bebyggelsesgrad blev beregnet til 19,9 % i henhold til byplanvedtægt nr. 1.
Klagepunkter fra naboer
Naboerne fremsatte flere klagepunkter, herunder:
- Enfamiliehuset er i strid med byplanvedtægtens § 5 om facadeudformning.
- Det ansøgte udhus på 35 m² i skel er i strid med byplanvedtægtens § 3.4, som kun tillader skelnær bebyggelse op til 22 m².
- Kommunen har ikke overholdt reglerne om partshøring, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.
- Kommunen har ikke overholdt reglerne om naboorientering, jf. Planlovens § 20.
- Afgørelsen er ikke tilstrækkeligt begrundet, jf. Forvaltningslovens §§ 22 og 24, da beregningen af bebyggelsesgraden ikke fremgår tydeligt.
Planklagenævnet behandlede kun de retlige spørgsmål og afviste klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed, byggelovgivning og tilsynspligt, da disse falder uden for nævnets kompetence.
Planklagenævnet har behandlet klagerne over Hørsholm Kommunes indirekte afgørelse om byggetilladelse og har truffet følgende afgørelse:
Planklagenævnets kompetence
Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En byggetilladelse forstås som en indirekte afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende byplanvedtægt.
Byggeriets facade (§ 5)
Planklagenævnet fandt, at formuleringen i byplanvedtægtens § 5 om, at bygninger på alle sider skal være udformet som facader, ikke har den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves. Fortolkningen af bestemmelsen ville i høj grad bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. Nævnet vurderede derfor, at det ansøgte projekt er umiddelbart tilladt efter byplanvedtægtens § 5 og ikke kræver dispensation.
Afstand til skel (§ 3.4)
Det ansøgte udhus på 35 m² i skel er i strid med byplanvedtægtens § 3.4, som kun tillader skelnær bebyggelse op til 22 m². Planklagenævnet fandt, at dette forhold ikke er i overensstemmelse med byplanvedtægten og derfor kræver dispensation, jf. Planlovens § 19.
- Afgørelse: Planklagenævnet ophæver den del af kommunens indirekte afgørelse, som vedrører udhuset i skel, og hjemviser denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen.
Partshøring (§ 19)
Kommunen havde ikke partshørt klagerne. Planklagenævnet vurderede dog, at kommunens afgørelse ikke lider af en væsentlig retlig mangel i denne henseende. Da det ansøgte projekt – bortset fra udhuset i skel – er umiddelbart tilladt, ville kommunen ikke have kunnet træffe en anden afgørelse i sagen. En ophævelse og hjemvisning af kommunens afgørelse ville derfor ikke føre til et andet resultat.
Naboorientering (§ 20)
Planlovens § 20 gælder kun, når et forhold kræver dispensation fra byplanvedtægten. Da det ansøgte projekt – bortset fra udhuset i skel – er umiddelbart tilladt og ikke kræver dispensation, var der ikke krav om naboorientering. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.
Begrundelse (§§ 22 og 24)
Klagerne anførte, at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet, da beregningen af bebyggelsesgraden ikke fremgik. Planklagenævnet fandt, at det forhold, at det ikke var beskrevet, hvordan bebyggelsesgraden var beregnet, og at der ikke var henvist til den konkrete bestemmelse i byplanvedtægten, ikke udgør en væsentlig retlig mangel. Det fremgik af afgørelsen, hvor store de enkelte bygninger og boligarealer var, og at bebyggelsesgraden var beregnet efter byplanvedtægtens regler, hvilket gjorde det muligt at efterprøve beregningen.
Samlet konklusion
Planklagenævnet ophæver den del af Hørsholm Kommunes indirekte afgørelse af 25. august 2020, som vedrører, at opførelsen af et udhus i skel er i overensstemmelse med § 3.4 i byplanvedtægt nr. 1, og hjemviser denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet kan ikke give medhold i de øvrige dele af klagerne, hvilket betyder, at kommunens indirekte afgørelse om, at opførelsen af enfamiliehuset og udhusene i øvrigt er i overensstemmelse med byplanvedtægten, gælder. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrerne tilbagebetales.
Lignende afgørelser