Landsskatteretten: Udeholdt omsætning og forhøjelse af skattepligtig indkomst for beklædningsvirksomhed

Sagen drejede sig om et selskab, [virksomhed1] ApS, der driver engroshandel med beklædning, og hvis skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 blev forhøjet af Skattestyrelsen. Forhøjelsen skyldtes en række indsætninger på hovedanpartshaverens private bankkonto, som Skattestyrelsen anså for udeholdt omsætning i selskabet. Det samlede beløb af indsætninger var 733.518 kr., hvoraf 586.814 kr. (ekskl. moms) blev anset for skattepligtig indkomst for selskabet.

Selskabet argumenterede for, at indsætningerne var af privat karakter, herunder lån, udlæg, udbetalinger fra private forsikringer og provenu fra salg af private aktiver. Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om udeholdt omsætning, og at hovedanpartshaveren havde et tilgodehavende hos selskabet.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne var allerede beskattede midler eller undtaget fra beskatning. Skattestyrelsen påpegede, at en del af selskabets bogførte omsætning også var indgået på hovedanpartshaverens private konto, hvilket indikerede en sammenblanding af midler. Desuden gjorde Skattestyrelsen gældende, at den udvidede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 var relevant, da der var tale om kontrollerede transaktioner mellem selskabet og dets hovedanpartshaver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med udgangspunkt i de konkrete indsætninger på hovedanpartshaverens private bankkonto. Retten fastslog, at selskabet havde bevisbyrden for, at de konstaterede indsætninger ikke udgjorde udeholdt omsætning for selskabet, men stammede fra allerede beskattede midler eller midler, der var undtaget fra beskatning. Dette princip blev understreget med henvisning til SKM2008.905 H og SKM2011.208 H.

Landsskatteretten vurderede de enkelte kategorier af indsætninger:

• Forsikringsudbetalinger (2017: 19.258 kr., 2018: 1.181 kr.): Retten fandt det godtgjort via fremlagte e-mails fra forsikringsselskaberne, at disse beløb var udbetalinger fra hovedanpartshaverens private forsikringer. Disse beløb, svarende til 15.406 kr. ekskl. moms for 2017 og 945 kr. ekskl. moms for 2018, blev derfor anset for ikke-skattepligtige for selskabet.
• Salg af tøj- og metervarer fra konkursbo (2016: 82.731 kr., 2017: 309.956 kr.): Selskabet havde en skærpet bevisbyrde, da dets branchekode var "engroshandel med beklædning". Retten lagde vægt på, at fakturaer for disse salg var udstedt af selskabet selv, hvilket understøttede, at der var tale om selskabets omsætning. Manglende dokumentation for realitet i kreditnotaer og for hovedanpartshaverens private køb af konkursboet i 2006 (idet indbetalingen var foretaget af et andet selskab) betød, at selskabet ikke havde godtgjort, at salgene var private. Disse beløb, svarende til 66.185 kr. ekskl. moms for 2016 og 247.965 kr. ekskl. moms for 2017, blev derfor fastholdt som skattepligtig omsætning.
• Returnering af gaver og refusion af udlæg fra samlever (2016: 5.100 kr., 2017: 1.740 kr., 2018: 998 kr.): Selskabet havde ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at disse indsætninger var private returvarer eller refusion af udlæg. Manglende objektive kendsgerninger som kontoudtog fra samleveren, kvitteringer for returvarer eller låneaftaler førte til, at beløbene (4.080 kr. ekskl. moms for 2016, 1.392 kr. ekskl. moms for 2017 og 798 kr. ekskl. moms for 2018) blev anset som skattepligtig omsætning.
• Salg af møbler og indboeffekter (2016: 41.650 kr., 2017: 40.800 kr., 2018: 14.600 kr.): Retten fandt ikke, at det var dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne vedrørte private salg af indbo. Der var ingen klar sammenhæng mellem fremlagte købsbilag fra 1990'erne og de aktuelle indsætninger, og posteringsteksterne understøttede ikke påstanden om private salg. Beløbene (33.320 kr. ekskl. moms for 2016, 32.640 kr. ekskl. moms for 2017 og 11.680 kr. ekskl. moms for 2018) blev fastholdt som skattepligtig omsætning.
• Refusion af udlæg for venner/bekendte og salg af vin/kød (2016: 4.073 kr., 2017: 5.114 kr., 2018: 4.500 kr.): Klagerens forklaring og fremlagte e-mails var ikke tilstrækkelige til at godtgøre, at indsætningerne var refusion af udlæg eller private salg. Manglende dokumentation for udgifter, salgsannoncer eller pengestrømme for indkøb af vin/kød førte til, at beløbene (3.258 kr. ekskl. moms for 2016, 4.091 kr. ekskl. moms for 2017 og 3.600 kr. ekskl. moms for 2018) blev anset som skattepligtig omsætning.
• Diverse mindre indsætninger (2016: 2.954 kr., 2017: 1.500 kr., 2018: 1.448 kr.): Selskabet havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse indsætninger var fra venner og bekendte, som hovedanpartshaveren havde lagt penge ud for, udbetaling af skattefrie midler fra teleselskaber eller provenu ved salg af private aktiver. Beløbene (2.363 kr. ekskl. moms for 2016, 1.200 kr. ekskl. moms for 2017 og 1.158 kr. ekskl. moms for 2018) blev fastholdt som skattepligtig omsætning.

Landsskatterettens samlede afgørelse om udeholdt omsætning

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets omsætning for indkomståret 2016 med 152.173 kr.

For indkomståret 2017 nedsatte retten forhøjelsen af selskabets omsætning med 15.406 kr. (fra 365.354 kr. til 349.948 kr.) på grund af de godtgjorte forsikringsudbetalinger.

For indkomståret 2018 nedsatte retten forhøjelsen af selskabets omsætning med 945 kr. (fra 69.287 kr. til 68.342 kr.) ligeledes på grund af de godtgjorte forsikringsudbetalinger.

Formalitet – Ligningsfrist

Landsskatteretten fandt, at indsætningerne på selskabets hovedanpartshavers konto kunne karakteriseres som kontrollerede transaktioner, og dermed var omfattet af den udvidede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Retten lagde vægt på, at hovedanpartshaveren siden selskabets stiftelse havde haft den bestemmende indflydelse over selskabet, og at ansættelsesændringerne vedrørte transaktioner mellem hovedanpartshaveren og selskabet. Der blev henvist til SKM2012.221.HR. Da Skattestyrelsens varsel og afgørelse blev sendt inden for den forlængede frist (1. maj i det 6. år efter indkomstårets udløb), var ansættelsesændringerne rettidige.