Gaveafgift ved overdragelse af landbrugsejendom - Fristoverskridelse og skattemæssig succession

Sagen omhandlede en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af gaveafgiften i forbindelse med overdragelse af 65 % af en landbrugsejendom fra klageren til dennes søn. Overdragelsen skete som gave, og klageren betalte gaveafgiften. De centrale stridspunkter var, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af overskridelse af den lovbestemte 6-måneders frist, og om stuehuset på landbrugsejendommen kunne overdrages med skattemæssig succession og dermed den nedsatte gaveafgiftssats.

Klageren argumenterede for, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, da den var truffet efter udløbet af den 6-måneders frist, der er fastsat i Boafgiftsloven § 27, stk. 2. Klageren fastholdt, at en anmodning om et møde med Skattestyrelsen ikke implicit kunne betragtes som en anmodning om udsættelse af afgørelsesfristen, og at der ikke forelå en udtrykkelig aftale herom. Klageren henviste til retspraksis, herunder SKM2007.50.ØLR og SKM2020.328.LSR, der understøtter, at fristudsættelse kræver en klar aftale.

Vedrørende den materielle problemstilling gjorde klageren oprindeligt gældende, at stuehuset på landbrugsejendommen skulle omfattes af adgangen til skattemæssig succession i Kildeskatteloven § 33c, hvilket ville medføre en nedsat gaveafgift på 6 pct. Klageren anførte, at landbrugsejendomme, herunder stuehuse, per definition anses som erhvervsvirksomhed i henhold til loven, uanset anvendelse eller udlejning.

Skattestyrelsen fastholdt, at afgørelsen var rettidig, idet klagerens anmodning om et møde havde suspenderet fristen i Boafgiftsloven § 27, stk. 2 (senere Boafgiftsloven § 27a). Skattestyrelsen henviste til, at en anmodning om møde med henblik på at fremføre synspunkter og varetage interesser skulle betragtes som en anmodning om fristforlængelse, i lighed med praksis efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og SKM2019.159.ØLR.

Med hensyn til stuehuset var Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke udgjorde et erhvervsmæssigt aktiv, der kunne overdrages med succession efter Kildeskatteloven § 33c, da det blev anvendt til bebølse og ikke direkte til landbrugsformål. Derfor skulle stuehuset afgiftsberigtiges med den fulde afgift på 15 pct. i henhold til Boafgiftsloven § 23.

Under sagens behandling frafaldt klageren sit anbringende om, at stuehuset kunne afgiftsberigtiges med den nedsatte sats for erhvervsaktiver, som følge af Højesterets dom SKM2023.590.HR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse skulle fortolkes således, at den alene bestred, at stuehuset kunne afgiftsberigtiges med 6 pct. Da klageren havde frafaldet sit anbringende herom som følge af Højesterets dom SKM2023.590.HR, skulle stuehuset afgiftsberigtiges med 15 pct.

Landsskatteretten lagde til grund, at stuehuset i klagerens ejertid ikke havde tjent til bolig for klageren eller dennes husstand. Der kunne herefter succederes i en eventuel ejendomsavance for hele landbrugsejendommen, herunder stuehuset, i henhold til Kildeskatteloven § 33c.

Sagens formelle problemstilling (Fristoverskridelse)

Landsskatteretten behandlede spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af overskridelse af fristen i Boafgiftsloven § 27a. Fristen udløb den 17. oktober 2020, og Skattestyrelsen traf afgørelse den 9. november 2020.

Retten henviste til praksis fra Østre Landsret (SKM2010.131.ØLR og SKM2019.159.ØLR), hvor en anmodning om et møde fra skatteyderens repræsentant implicit blev anset for en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen.

Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning om et møde med Skattestyrelsen den 5. oktober 2020, understøttet af en e-mail af 6. oktober 2020, hvori klageren anførte at have kommentarer, suspenderede fristen i Boafgiftsloven § 27a. Klagerens begrundelse for den sene mødedato var sønnens ophold i Grønland.

Det forhold, at Skattestyrelsens sagsbehandler i en e-mail af 8. oktober 2020 havde gengivet Boafgiftsloven § 27, stk. 2 med dens tidligere lovtekst fra før 2017, kunne ikke føre til et andet resultat.

Fristen i Boafgiftsloven § 27a var således suspenderet fra den 5. oktober 2020 til og med den 5. november 2020. Da Skattestyrelsens afgørelse var dateret den 9. november 2020, blev afgørelsen truffet inden for den suspenderede frist.

Hjemvisning

Da der ikke i den oprindelige gaveanmeldelse var opgjort en ejendomsavance eller beregnet en passivpost, hjemviste Landsskatteretten den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen. Landsskatteretten havde ikke taget stilling til den fremlagte avanceopgørelse.