Afgørelse om nægtet udbetaling af skattekredit for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om udbetaling af skattekredit på 244.588 kr. for indkomståret 2017, baseret på et underskud på 1.111.764 kr. i det sambeskattede datterselskab [virksomhed1] ApS, som selskabet mente kunne henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Skattestyrelsen havde afvist anmodningen med henvisning til, at udgifterne ikke opfyldte betingelserne i Ligningsloven § 8 B for forsøgs- og forskningsvirksomhed, og dermed ikke berettigede til skattekredit efter Ligningsloven § 8 X.

Skattestyrelsens begrundelse var, at de omhandlede aktiviteter – udvikling af en sprogmodel til jurister, en Karaoke Editor funktion i Digital Dictation, integration af Google talegenkendelse i ProDictation, og talegenkendelse som skriveredskab (RSR) – ikke indebar opnåelse af ny videnskabelig eller teknisk viden. Styrelsen anførte, at metoderne var kendte, aktiviteterne med indsamling og rensning af data ikke udgjorde forskning, og at udviklingen af softwaren ikke havde tilstrækkelig nyhedsværdi. Der blev henvist til bemærkninger til lovforslag L 29 (2011) og LFF 1973-05-17 nr. 95, som definerer forsøgs- og forskningsvirksomhed, samt Afskrivningsloven § 6, stk. 1, nr. 3 og Afskrivningsloven § 2, stk. 2 vedrørende softwareafskrivning.

Selskabet påstod, at omkostningerne opfyldte betingelserne for forskning og udvikling efter Ligningsloven § 8 B og dermed berettigede til skattekredit. Selskabet argumenterede for, at Skattestyrelsens fortolkning var for restriktiv og henviste til praksis fra Skatterådet og Landsskatteretten, herunder SKM2016.199.SR (udvikling af innovativ applikation) og SKM2020.230.LSR (test af nye silkeprodukter). Selskabet fremhævede, at der var tale om udvikling af nye tekniske løsninger med kommercielt formål, som var salgbare produkter, ikke interne værktøjer. Specifikt blev det anført, at:

• Udviklingen af ProDictation til en cloudbaseret løsning med direkte hentning af lydfiler i tekstformat var mere nyskabende end tidligere praksis.
• Den nye sprogmodel til jurister var en nyudvikling rettet mod et helt nyt segment, med betydelig usikkerhed om tidsforløb og afsætning.
• Udviklingen af RSR (talegenkendelse som skriveredskab) indebar en unik funktionalitet til direkte talegenkendelse i enhver applikation via keyboard-emulering, hvilket adskilte sig fra eksisterende løsninger.
• Karaoke Editor-funktionen i Digital Dictation, der synkroniserer audio og tekst, var kompleks og efter selskabets opfattelse uden tilsvarende system på markedet.

Selskabet påpegede desuden, at Skattestyrelsens egen vejledning fra 2020 om fremrykket skattekreditordning nævnte krav om nyhedselement, kreativitet og usikkerhedsmoment, som selskabet mente var opfyldt. Selskabet fremhævede, at deres udvikling var unik i Norden, ikke rutinemæssig, og indebar en klar usikkerhed om succes på markedet. Repræsentanten oplyste, at udviklingsomkostningerne udgjorde 37% af afdelingens samlede tidsregistrering, og at spørgsmålet om ny viden skulle vurderes i forhold til selskabets interne vidensniveau.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv kan enten fradrages fuldt ud i afholdelsesåret eller afskrives over 5 år, jf. Ligningsloven § 8 B, stk. 1.

Selskaber og personer i virksomhedsordningen kan anmode om udbetaling af skatteværdien af underskud, der stammer fra straksafskrevne forsøgs- og forskningsudgifter efter Ligningsloven § 8 B, stk. 1 eller Afskrivningsloven § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter, jf. Ligningsloven § 8 X.

Selskabet havde anmodet om skattekredit efter Ligningsloven § 8 X vedrørende udgifter afholdt af datterselskabet [virksomhed1] ApS, idet udgifterne blev anset for omfattet af Ligningsloven § 8 B.

Skattestyrelsen havde afvist udbetalingen af skattekredit med henvisning til, at udgifterne ikke var omfattet af Ligningsloven § 8 B.

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse af samme dato vedrørende datterselskabet (j.nr. [...]), hvor det blev fastslået, at de af datterselskabet afholdte udgifter ikke var omfattet af Ligningsloven § 8 B om forsøgs- og forskningsvirksomhed. Som en konsekvens heraf kunne der ikke ske udbetaling af skattekredit til moderselskabet, jf. Ligningsloven § 8 X.

Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse.