Landsskatteretten: Withholding tax i Qatar anses for skat efter ligningslovens § 33

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter Ligningsloven § 33 for betalt ”withholding tax” i Qatar i indkomstårene 2017 og 2018. Selskabet, [virksomhed1] A/S, havde i perioden 2016-2018 udført tekniske ydelser i Qatar for Qatar [virksomhed2] Ltd. uden at have et fast driftssted i landet. Qatar [virksomhed2] Ltd. havde indeholdt 5 % ”withholding tax” af de fakturerede beløb i henhold til Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2, og udstedt ”withholding tax certificate”.

Skattestyrelsen afviste lempelse med den begrundelse, at den indeholdte ”withholding tax” ikke var en skat i Ligningsloven § 33’s forstand, men snarere en omsætningsafgift, da den udelukkende var beregnet som en procentvis andel af fakturerede beløb og ikke af en skattepligtig indkomst opgjort på grundlag af faktiske indtægter og udgifter. Skattestyrelsen henviste til Skatteministeriets departements svar i TfS 1985,158 og anførte, at selskabet ikke var begrænset skattepligtig til Qatar og derfor ikke skulle opgøre en skattepligtig indkomst efter Qatars indkomstskattelov § 7. Endvidere mente Skattestyrelsen, at dokumentationen fra Qatar var utilstrækkelig.

Selskabets repræsentant påstod, at der skulle gives lempelse, idet den indeholdte skat var en ordinær indkomstskat, der faldt på en begrænset skattepligtig aktivitet. Repræsentanten argumenterede for, at Qatars indkomstskattelov er opbygget efter sædvanlige beskatningsprincipper, og at en skat ikke diskvalificeres fra lempelse, blot fordi beregningsgrundlaget er en procentdel af bruttoindkomsten. Dette princip anvendes også i dansk skatteret, f.eks. for kildeskatter på royalty, renter og udbytte efter Kildeskatteloven § 65a med hjemmel i Selskabsskatteloven § 2, stk. 1. Repræsentanten henviste til, at den i Qatar indeholdte skat var en endelig skat, og at TfS 1985,158 ikke støttede Skattestyrelsens fortolkning. Dokumentationen i form af ”withholding tax certificates” blev anset for tilstrækkelig og i overensstemmelse med sædvanlig praksis i Qatar og Skattestyrelsens normale accept af sådan dokumentation. Selskabet havde desuden foretaget en lempelsesberegning efter nettoprincippet i Ligningsloven § 33 f.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at ”withholding tax” i Qatar skulle anses for en skat efter Ligningsloven § 33. Retten lagde vægt på, at ”withholding taxes” strukturelt kan sidestilles med danske direkte indkomstskatter, og at de konkret afholdte beløb måtte anses for endelige i henhold til Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2. Retten bemærkede desuden, at TfS1985.158 støttede, at en skat opgjort som en procentvis andel af omsætningen kunne danne grundlag for lempelse. Dokumentationen blev anset for tilstrækkelig. Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage anmodningen om genoptagelse og foretage den talmæssige opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at ”withholding tax” i Qatar skal anses for en skat efter Ligningsloven § 33, stk. 1. Afgørelsen bygger på en samlet vurdering, hvor retten lagde vægt på følgende:

• Begrebet ”skat” er ikke yderligere defineret i Ligningsloven § 33, stk. 1.
• Forarbejderne til Ligningsloven § 33 viser, at bestemmelsen har til formål at lempe dobbeltbeskatning og tilføre Danmark fremmed valuta.
• ”Withholding taxes” kan strukturelt sidestilles med danske direkte indkomstskatter, da de pålægges den juridiske person, som endeligt skal betale skatten.
• De afholdte ”withholding taxes” anses for endelige i henhold til Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2.
• Retten henviste til TfS1985.158, hvor Skatteministeriets departement var af den opfattelse, at et selskab var berettiget til fradrag for endelige saudiarabiske indkomstskatter, selvom skatten blev opgjort som en procentvis andel af selskabets omsætning. Dette forhold var uden betydning for vurderingen af lempelsesmuligheden.

Dokumentation

Retten vurderede, at dokumentationen i form af ”WITHHOLDING TAX DEDUCTION” fra Qatar [virksomhed2] Ltd. var tilstrækkelig. Dette blev begrundet med, at Qatar [virksomhed2] Ltd. havde indeholdt skatten på 5 % i overensstemmelse med Qatars interne lovgivning, og at det er sædvanlig praksis i Qatar, at det udbetalende selskab indeholder skatten og udsteder dokumentation herfor.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og pålagde Skattestyrelsen at genoptage anmodningen om genoptagelse med henblik på lempelse efter Ligningsloven § 33. Den talmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen.