Fiktiv renteindtægt ved rentefri lån til børn og barnebarns betydning for plejehjemsbetaling og folkepension
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven
Emner
Fiktiv indtægt, Rentefrit lån til børn/barnebarn, Lån, Betaling, Plejehjemsophold, Dokumentation, Beregning af pension, Bortgivelse
Lovreferencer:
To sager omhandlede beregning af fiktiv renteindtægt af lån ydet til nærtstående, hvilket påvirkede udbetaling af pension eller betaling for ophold på plejehjem. I den ene sag havde en enlig pensionist, P, udlånt 200.000 kr. rente- og afdragsfrit til sine to børn efter salg af sit hus. Det sociale udvalg beregnede en fiktiv renteindtægt på 8% og forhøjede P's betaling for plejehjemsophold. P's revisor og Ankenævnet argumenterede imod, da rentefri lån til børn ikke ansås for bortgivelse ifølge skattemyndighedernes praksis. Sagen blev anket af det sociale udvalg.
I den anden sag havde et pensionistægtepar, M og H, overført 100.000 kr. som et rentefrit lån til et barnebarn uden skriftlig dokumentation. Social- og sundhedsforvaltningen beregnede ligeledes en fiktiv renteindtægt på 8% og omregnede pensionen. M fastholdt, at det var et reelt lån, men kunne ikke fremskaffe dokumentation for barnebarnets skattemæssige forhold. Sagen blev anket af M.
Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de to sager, baseret på de konkrete omstændigheder og dokumentation.
Sag 1: Lån til børn
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse og tiltrådte, at der ikke skulle medregnes fiktiv renteindtægt. Afgørelsen byggede på, at låneforholdet ikke var uopsigeligt, og at Amtsskatteinspektoratet havde bekræftet, at lånet ikke havde skattemæssige konsekvenser. Dette var i overensstemmelse med princippet om, at de sociale myndigheder skal anvende skattemyndighedernes opgørelse ved vurdering af bortgivelse. Der blev henvist til Gældsbrevsloven § 5, stk. 1.
Sag 2: Lån til barnebarn
Ankestyrelsen fandt grundlag for at fastholde Social- og sundhedsforvaltningens afgørelse. Dette skyldtes, at angivelsen i selvangivelsen ikke var tilstrækkelig dokumentation for et reelt låneforhold. Ankestyrelsen bemærkede desuden, at de ikke havde mulighed for at indhente oplysninger om barnebarnets skattemæssige forhold uden samtykke fra barnebarnet.
Lignende afgørelser