Varetægtsfængsling opretholdes indtil udvisning kan fuldbyrdes

Indledende dom og anke

Ved Odense Rets dom af 16. maj 2013 blev Tiltalte, der havde været frihedsberøvet siden den 29. oktober 2012, idømt fængsel i 1 år og udvist af landet med indrejseforbud i 6 år i henhold til Udlændingeloven § 59 b. Tiltalte ankede dommen med påstand om dom til psykiatrisk behandling, mens Statsadvokaten i Viborg påstod skærpelse. Sagen var berammet til hovedforhandling den 19. november 2013.

Byrettens kendelse om varetægtsfængsling

I forlængelse af domsafsigelsen afsagde byretten kendelse om, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet i surrogat under ankesagens behandling, eller indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes. Dette skete med henvisning til Retsplejeloven § 769, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2, jf. Retsplejeloven § 765.

Landsrettens tidligere kendelse

Ved Østre Landsrets kendelse af 18. maj 2013 fandtes fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 769, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2, jf. Retsplejeloven § 765, at stå i misforhold med den allerede idømte straf, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 3, 2. led. I stedet blev det bestemt, at Tiltalte skulle varetægtsfængsles efter Udlændingeloven § 35, stk. 1 og Udlændingeloven § 35, stk. 2.

Forsvarerens påstande

I et brev af 24. maj 2013 anførte forsvareren, at Tiltalte straks burde løslades, og at der burde fastsættes en kort frist for udsendelse. Det blev fremhævet, at der ikke var tale om en bevisanke, hvorfor Tiltalte ikke nødvendigvis behøvede at være til stede under ankesagens behandling. Tiltalte ønskede ikke at være varetægtsfængslet ud over den allerede afsonede tid, og forsvareren var bemyndiget til at frafalde anken, hvis Tiltalte ikke blev udsendt inden for ca. 1 uge til Sverige. Tiltalte oplyste desuden en adresse i Sverige. Forsvareren gentog i et brev af 30. maj 2013 påstanden om løsladelse, senest ved forkyndelse til hovedforhandlingen.

Anklagemyndighedens påstande

Statsadvokaten i Viborg anmodede den 28. maj 2013 om, at fængslingsfristen forlænges, indtil der var afsagt dom i sagen, jf. Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 2, subsidiært i 4 uger. Anklagemyndigheden fastholdt den 6. juni 2013 begæringen om fortsat varetægtsfængsling for at sikre Tiltaltes tilstedeværelse under ankesagen, eller indtil udvisning kunne fuldbyrdes efter endt afsoning, uden at kommentere forsvarerens synspunkter.

Ankesagens omfang og grundlag for afgørelse

Anken omfatter ikke beviserne for Tiltaltes skyld, hvilket betyder, at ankesagen kan behandles, selvom Tiltalte ikke giver møde, jf. Retsplejeloven § 921, stk. 2.

Betingelser for fortsat fængsling under anke

Landsretten fandt, at betingelserne for fortsat fængsling for at sikre Tiltaltes tilstedeværelse under ankesagens behandling ikke var opfyldt. Dette skyldtes de grunde, forsvareren havde anført, og at anklagemyndigheden ikke havde forholdt sig til disse argumenter, trods landsrettens anmodning herom.

Betingelser for fængsling indtil udvisning

Da dommens bestemmelse om udvisning ikke er anket, fandtes betingelserne for varetægtsfængsling indtil fuldbyrdelse af udvisningsbestemmelsen opfyldt i medfør af Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 2.

Afgørelse om varetægtsfængsling

Varetægtsfængslingen af Tiltalte skal fortsætte, indtil bestemmelsen om udvisning kan fuldbyrdes.

Fastsættelse af frist

Fristen for varetægtsfængslingens længde fastsættes af retten på det sted, hvor Tiltalte er tilbageholdt, i medfør af Udlændingeloven § 35, stk. 3, sidste punktum.