Stadfæstelse af dom for overtrædelse af dyreværnsloven ved transport af gris med navlebrok

Sagen omhandler en anke af Odense Rets dom, hvor Tiltalte 1 (griseproducent) og Tiltalte 2 (chauffør) var dømt for overtrædelse af dyreværnslovgivningen i forbindelse med transport af en syg gris.

Sagens Baggrund

Den 6. september 2011 indtransporterede chauffør Tiltalte 2, på vegne af vognmandsfirmaet Virksomhed P/S, 155 slagtesvin fra producent Tiltalte 1's besætning til slagtning på Danish Crown, Ringsted. Ved aflæsningen blev en gris observeret, som ikke fulgte med de øvrige i flokken.

Grisens Tilstand ved Ankomst

Fødevarestyrelsen indgav politianmeldelse efter observation af grisen. Dyrlæge Vidne 2 beskrev grisens tilstand:

• Grisen var væsentlig mindre end de øvrige, mager, skarprygget og med strittende hårlag.
• Den bevægede sig kun nødigt fremad og stod med krummet ryg.
• Den havde et navlebrok (ca. 5 x 5 cm) med åbent sår og fremfald af et stykke tyndtarm.
• Tarmen var tydeligvis beskadiget, fastgroet i brokringen, luftfyldt uden foderindhold, og med lokal vævsdød (nekrose).
• Den indvendige tarm var slap og udspilet med kraftig kartegning samt akut bughindebetændelse.
• Slagtekroppen blev totalkasseret.
• Grisens vægt var 55,1 kg, ca. det halve af et normalt slagtesvin.

Tidshorisont og Vurdering

Ud fra makroskopiske fund vurderede Fødevarestyrelsen, at brokket var af ældre dato (måneder), og såråbningen på broksækken af ældre dato (uger). Tarmstykket var inficeret med forrådnelsesbakterier og var ved at blive afstødt. Bughindebetændelsen var lokal og akut (timer), sandsynligvis opstået som følge af en pludselig forværring af tilstanden, udløst af transporten.

Det Veterinære Sundhedsråds Erklæring

Det Veterinære Sundhedsråd afgav en erklæring, hvori det vurderedes, at grisens tilstand udgjorde groft uforsvarlig behandling, jf. Dyreværnsloven § 1 og Dyreværnsloven § 2. Rådet udtalte, at:

• Grisens situation for længst burde have været opdaget og afhjulpet, primært ved aflivning.
• Grisen havde været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
• Den var ikke behandlet omsorgsfuldt i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
• Grise med indeklemt brok, dårligt almenbefindende og tydelig væksthæmning er ikke transportegnede i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport.

Forklaringer fra Tiltalte og Vidner

• Tiltalte 1 (producent): Forklarede, at han ikke nødvendigvis var i stalden hver dag, men talte med folkene. Han mente, at en gris umuligt kunne leve i 24 døgn med tarmudfald. Han oplyste, at dette var hans første dyreværnssag, og at dyrevelfærd var et vigtigt emne i besætningen. Han så grisen med brok i udleveringsrummet.
• Tiltalte 2 (chauffør): Forklarede, at han var henne ved grisen og ikke så tarmudfald. Han mente, at grisen ikke opførte sig anderledes end de øvrige grise, men han så grisen med brok i udleveringsrummet hos Tiltalte 1.
• Vidne 2 (dyrlæge): Fastholdt, at skaden var mindst 24 dage gammel, og at tarmen var groet fast i brokringen. Hun understregede, at såret var under afheling, og at der ikke var tale om et akut sår, men en tilstand der havde forårsaget grisens endelige nedgang.
• Vidne 3 (besætningsdyrlæge): Mente, at en gris med tarmudfald ikke kan leve mere end nogle få timer. Han antog, at tarmen var kommet ud, fordi der var blevet trådt på brokken, og han havde ikke selv undersøgt grisen. Vidne 1's forklaring fra byretten blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt, at både Tiltalte 1 (producenten) og Tiltalte 2 (chaufføren) havde handlet groft uforsvarligt. Retten lagde til grund, at grisen havde et navlebrok med åbent sår og tarmfremfald, og at den ikke var transportegnet. Det blev endvidere fastslået, at hullet i brokken var opstået i tiden op til levering. Landsretten fandt straffene passende og pålagde de tiltalte at betale sagens omkostninger in solidum, dog med hver deres forsvarers salær.