Forslag til Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker

Lovforslaget har til formål at forbedre rammevilkårene for produktionsvirksomheder i Danmark ved at strømline godkendelsesprocesser og tilvejebringe attraktive arealer til industri. Dette skal gøre Danmark mere konkurrencedygtigt i kampen om investeringer og fremtidens arbejdspladser. Loven supplerer desuden EU-forordningerne NZIA (Net-Zero Industry Act) og CRMA (Critical Raw Materials Act), som sigter mod at styrke Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og sikre en bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer.

Formål og Baggrund

Lovens primære formål er at sikre et hurtigt og smidigt godkendelsesforløb for produktionsvirksomheders etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg på tværs af kommunale og statslige myndigheder. Et andet centralt formål er at tilvejebringe attraktive arealer til industriparker forbeholdt produktionsvirksomheder. Baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale 'Rød løber for produktionsvirksomheder', som skal fjerne byrder, barrierer og bureaukrati for virksomhederne, der i dag oplever vanskeligheder med at finde egnede arealer og langsomme sagsbehandlingsforløb.

Definitioner

Loven definerer en række centrale begreber:

• Indgangsordningen: En samlet, koordinerende myndighedsindgang for virksomheder omfattet af loven.
• Produktionsvirksomhed: En virksomhed omfattet af krav om miljøgodkendelse eller regelmæssige tilsyn, f.eks. inden for fødevare-, medicinal-, metal- og energiindustrien. Forsyningsvirksomheder og primærerhverv er undtaget.
• Kompetent myndighed: Det offentlige organ med afgørelseskompetence.
• Godkendelsesprocedure: Proces omfattet af NZIA-forordningen.
• Godkendelsesforløb: Omfatter alle relevante tilladelser, dispensationer eller anmeldelser for produktionsanlæg, der benytter indgangsordningen.
• Produktionsanlæg: Bygninger, faciliteter og maskiner til produktion.
• Nettonulprojekt/Strategisk nettonulprojekt: Projekter defineret i NZIA-forordningen.
• Investeringssum: Direkte omkostninger ved etablering, udvidelse eller omdannelse af en produktionsvirksomhed eller et produktionsanlæg.
• Industripark: Et geografisk sammenhængende areal til produktionsanlæg.

Indgangsordningen og dens opgaver

Indgangsordningen etableres som en del af Erhvervsstyrelsen og skal sikre hurtige og smidige godkendelsesforløb for virksomheder, der opfylder lovens betingelser. Den skal informere og formidle vejledning om ansøgning om tilladelser. Indgangsordningen kan udveksle oplysninger med kompetente myndigheder og pålægge dem at udlevere relevante oplysninger. Den kan også fastsætte frister for myndighedernes sagsbehandlingstid og for ansøgervirksomheders indsendelse af supplerende oplysninger. Kompetente myndigheder forpligtes til at orientere indgangsordningen om væsentlige sagsbehandlingsskridt og udlevere oplysninger på forespørgsel.

Overtagelse af beføjelser (Call-in)

Loven giver erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren for grøn trepart mulighed for at bemyndige myndigheder under deres ressort til at udøve call-in beføjelser. Miljøministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller i særlige tilfælde overtage kommunale beføjelser vedrørende miljøgodkendelse og miljøvurdering (VVM). Tilsvarende kan ministeren for grøn trepart overtage kommunale beføjelser efter naturbeskyttelsesloven og VVM. Overtagelse vil ske med vægt på national økonomisk vækst og sandsynliggjort optimering af processen.

Godkendelsesprocedurer og -forløb

Virksomheder omfattet af NZIA- og CRMA-forordningerne kan benytte indgangsordningen. Disse virksomheder tildeles en kontaktperson, der bistår gennem godkendelsesproceduren og udarbejder en procesplan. Andre produktionsvirksomheder kan benytte indgangsordningen, hvis:

• Produktionsanlægget etableres, udvides eller omdannes i en udpeget industripark.
• Etableringen eller udvidelsen kræver tilladelse, dispensation eller anmeldelse fra både statslige og kommunale myndigheder.
• Den projekterede investeringssum udgør mindst 100 mio. kr.

For disse virksomheder tildeles også en kontaktperson, der bistår gennem godkendelsesforløbet. Loven fastsætter maksimale tidsfrister for godkendelsesforløb: 18 måneder fra sagen er fuldt oplyst, og 12 måneder for simple godkendelsesforløb. Visse trin, såsom dele af miljøkonsekvensvurderinger, perioder hvor ansøgervirksomheden supplerer oplysninger, supplerende kommunal planlægning og nettilslutning, medregnes ikke i fristen. Fristoverskridelse på grund af ansøgervirksomhedens forhold kan forlænge forløbet. Der er dog ingen retskrav på godkendelse eller erstatning ved fristoverskridelse.

Udpegning af industriparker

Erhvervsministeren kan, efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter og efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, udpege geografisk sammenhængende arealer til industriparker. Dette kræver et kommunalt ønske og engagement, betydelig erhvervsinteresse, samt tilstedeværelse eller planlægning af nødvendig erhvervsmæssig infrastruktur (el, vand, varme, gas) og transportinfrastruktur. Desuden skal der være nærhed til arbejdskraft, herunder uddannelsesinstitutioner og erhvervsklynger. Arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven eller udpeget som Natura 2000-områder kan ikke udpeges. Særlig vægt kan lægges på geografisk sammenhæng med statsligt udpegede energiparker. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for ansøgning, offentliggørelse og udpegning, samt for at et areal skal ophøre med at være udpeget som industripark, f.eks. hvis det ikke udnyttes inden for fem år.

Kommunalt samarbejde

Loven giver kommunalbestyrelser mulighed for at indgå frivillige aftaler om at delegere myndighedsopgaver til en anden kommunalbestyrelse i forbindelse med godkendelsessager efter loven. Dette omfatter opgaver inden for byggeloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, lov om miljøvurdering (VVM) og beredskabsloven. Beslutningen om at indgå eller opsige en sådan aftale skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Den delegerende kommune bevarer det politiske og økonomiske ansvar samt tilsynspligten. Klager over afgørelser truffet under delegation kan ikke indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse, men for den sædvanlige klageinstans. Der fastsættes også regler for oplysningsudveksling mellem de samarbejdende kommuner.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den finder ikke anvendelse på godkendelsesforløb eller -procedurer, der er iværksat før den 30. december 2024; for disse gælder de hidtil gældende regler.

Ændringer i anden lovgivning

Loven ændrer lov om anvendelse af Danmarks undergrund ved at indsætte en ny bestemmelse (§ 34 c). Denne pålægger rettighedshavere med tilladelse til kulbrinteindvinding, hvis anlæg overgår til afviklingsfase, at offentliggøre økonomiske vurderinger af omkostningerne ved CO2-injektion, herunder data om egnethed til lagring og behov for transportinfrastruktur. Dette gælder dog ikke for rettighedshavere, der har ansøgt om efterforskningstilladelse til CO2-lagring.

Territorialbestemmelse

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.