Lovforslag om kreditorforfølgning i pensionsordninger for krav fra visse strafbare handlinger

Dette lovforslag har til formål at sikre, at kriminalitet ikke betaler sig, ved at gøre det muligt for kreditorer at søge dækning for visse krav i en dømt persons pensionsopsparing. Forslaget er en opfølgning på et folketingsbeslutning og er motiveret af sager, hvor dømte for grov økonomisk kriminalitet har kunnet bevare store pensionsformuer, mens ofre og staten ikke kunne få dækket deres tab.

Hovedformål og Betingelser

Lovforslaget indfører en undtagelse til den generelle kreditorbeskyttelse af pensionsmidler. For at denne undtagelse kan anvendes, skal en række betingelser være opfyldt:

• Kravets art: Der skal være tale om et krav på konfiskation af udbytte fra en strafbar handling (værdikonfiskation) eller et krav på erstatning eller godtgørelse til den forurettede part.
• Forbrydelsens karakter: Den strafbare handling skal have medført et udbytte for gerningsmanden.
• Straffens art: Gerningsmanden (skyldneren) skal være idømt fængselsstraf (betinget eller ubetinget) eller en anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, såsom en anbringelses- eller forvaringsdom. En dom, der alene lyder på bøde, er ikke tilstrækkelig.

Omfattede Pensionsordninger og Krav

De nye regler gælder for en bred vifte af pensionsordninger, der hidtil har været beskyttet mod kreditorforfølgning. Dette sker ved ændringer i flere love:

• Retsplejeloven: Den generelle beskyttelse i § 512 ophæves for de omfattede krav.
• Lov om firmapensionskasser: Tilsvarende undtagelse indføres.
• Lov om forsikringsaftaler: Gælder for livsforsikringer og livrenter.
• Lov om pensionsopsparing i pengeinstitutter: Gælder for ratepensioner, kapitalpensioner og aldersopsparinger oprettet i banker.

Sociale pensioner som folkepension og ydelser fra ATP er ikke omfattet. Krav kan rejses af både private forurettede, offentlige myndigheder (f.eks. ved skattesvig) og forsikringsselskaber, der er indtrådt i den forurettedes krav.

Praktisk Gennemførelse og Retsvirkninger

Kreditorforfølgningen skal ske som individualforfølgning gennem fogedretten ved udlæg eller arrest. Lovforslaget ændrer ikke på, at pensionsmidlerne fortsat er beskyttet ved universalforfølgning (f.eks. konkurs). Dette betyder, at et udlæg foretaget efter de nye regler ikke bortfalder, hvis skyldneren efterfølgende går konkurs.

Skyldnerens rettigheder i fogedretten bevares:

• Trangsbeneficiet (§ 509 i retsplejeloven) gælder stadig, så der ikke kan foretages udlæg i midler, der er nødvendige for at opretholde en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand.
• Påvisningsretten (§ 517 i retsplejeloven) gælder, så skyldneren kan anvise andre aktiver til dækning af gælden før pensionsmidlerne.

Skattemæssige Konsekvenser og Informationsindhentning

Lovforslaget indeholder også nødvendige justeringer i pensionsbeskatningsloven:

• Der skal ikke betales afgift på 60% på tidspunktet for selve udlægget. Afgiften eller indkomstskatten forfalder først ved den faktiske udbetaling til kreditor.
• Det præciseres, at afgiftspligten påhviler skyldneren (den dømte), ikke den forurettede kreditor, der modtager betalingen.

For at gøre reglerne effektive, udvides Restanceinddrivelsesmyndighedens (Gældsstyrelsens) adgang til at indhente oplysninger om skyldneres pensionsforhold direkte fra pensionsinstitutter og via Skatteforvaltningen.

Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Loven har ikke tilbagevirkende kraft. Det betyder, at den:

• Ikke gælder for anmodninger om udlæg eller arrest, der er indgivet før ikrafttrædelsesdatoen.
• Ikke gælder for inddrivelse af krav, hvor skyldneren er endeligt dømt for den strafbare handling før lovens ikrafttræden.