Lovforslag om bedre brug af sundhedsdata, beskyttelse af sundhedspersonale og overvågning af demensbehandling

Lovforslaget er en samling af fem initiativer, der skal modernisere og effektivisere brugen af sundhedsdata, styrke patientsikkerheden og øge trygheden for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Forslaget ændrer i sundhedsloven, apotekervirksomhedsloven og komitéloven.

Etablering af 'Ét Kontaktpunkt' for Sundhedsdata

Lovforslaget etablerer en ny central myndighed, 'Ét Kontaktpunkt', som skal fungere som en samlet indgang for forskere, myndigheder og virksomheder, der ønsker adgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation. Formålet er at forenkle og strømline processen, så det bliver lettere at udnytte potentialet i Danmarks omfattende sundhedsdata.

• Centraliseret sagsbehandling: Anmodninger om data fra flere forskellige datakilder (f.eks. nationale registre, patientjournaler) skal som udgangspunkt indgives til Ét Kontaktpunkt, der koordinerer sagsbehandlingen.
• Pligt til videregivelse: Dataansvarlige myndigheder forpligtes til at videregive elektroniske sundhedsdata, når de er berettigede til det. En undtagelse gælder dog, hvis anmodningen påfører den dataansvarlige et merarbejde, der væsentligt overstiger den anmodende parts interesse i dataene.
• National Analyseplatform: Initiativet understøttes af en national analyseplatform, der skal give sikker adgang til dataanalyse på tværs af datakilder i beskyttede miljøer.

Behandling af Sundhedsdata til Specifikke Formål

Forslaget skaber et klarere retsgrundlag for at genanvende sundhedsdata, der oprindeligt er indsamlet til statistik eller videnskab, til andre specifikke formål:

• Kliniske forsøg med lægemidler: Data kan bruges i alle faser af kliniske forsøg, herunder til administrative formål og myndighedstilsyn.
• Beslutningsstøtte i patientbehandling: Data kan anvendes til at udvikle og træne værktøjer, herunder kunstig intelligens (AI), der kan støtte sundhedspersoner i at træffe bedre kliniske beslutninger.
• Varetagelse af vitale interesser: Giver mulighed for at kontakte en person, hvis man under et forskningsprojekt opdager en alvorlig, behandlingskrævende sygdom hos vedkommende.

Styrket Beskyttelse af Sundhedspersonale

For at øge trygheden for ansatte i sundhedsvæsenet indføres en ny bestemmelse i sundhedslovens regler om aktindsigt.

• Undtagelse af navne: Myndigheder og behandlingssteder får mulighed for at undtage navne på sundhedspersoner og andre medarbejdere fra en patients aktindsigt i egen journal, hvis væsentlige hensyn til personernes tryghed taler for det. Dette kan f.eks. være tilfældet ved risiko for chikane, trusler eller forfølgelse.
• Patientens rettigheder: Patienten vil fortsat have fuld adgang til resten af journalens indhold om helbredsforhold og behandling.

Videregivelse af Oplysninger om Demensdiagnoser

Lovforslaget etablerer en specifik hjemmel for Sundhedsdatastyrelsen til at videregive oplysninger om demensdiagnoser til Styrelsen for Patientsikkerhed.

• Formål: Formålet er at give Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at overvåge lægers ordinationer af antipsykotiske lægemidler til patienter med demens. Dette skal sikre, at behandlingen er i overensstemmelse med faglige standarder og patientens bedste.

Ændringer i Komitésystemet

Reglerne for indberetning af hændelser i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter justeres for at mindske den administrative byrde.

• Fokuseret indberetning: Pligten til omgående at indberette alvorlige hændelser begrænses til de tilfælde, hvor sponsor eller den forsøgsansvarlige vurderer, at der er en sammenhæng eller formodet sammenhæng med personens deltagelse i forskningsprojektet. Hændelser uden relevans for forsøget skal ikke længere indberettes omgående.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog vil indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte et senere ikrafttrædelsestidspunkt for bestemmelserne om Ét Kontaktpunkt og de relaterede ændringer i apotekerloven, hvilket forventes at ske i løbet af 2026, når de nødvendige IT-systemer er klar.