Forslag til Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.)

Lovforslaget har til formål at ændre strålebeskyttelsesloven for at implementere manglende bestemmelser fra EU's strålebeskyttelsesdirektiv. Dette sikrer, at dansk lovgivning lever op til EU-kravene, og lovfæster samtidig flere praksisser, der allerede er gældende på bekendtgørelsesniveau. De primære ændringer omfatter nye definitioner, forpligtelser for Sundhedsstyrelsen vedrørende beredskabsplaner og strategier for strålebeskyttelse, samt en lovfæstelse af registerføring.

Nye definitioner

• Brug (§ 3, nr. 2): Definitionen af 'brug' for radioaktive stoffer og strålingsgeneratorer præciseres. For radioaktive stoffer omfatter det nu 'anvendelse, besiddelse, eftersyn, eksport, forarbejdning, fremstilling, genanvendelse, genvinding, håndtering, import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdragelse, transport og udledning'. 'Bortskaffelse' fjernes, og 'indgreb' tilføjes. For strålingsgeneratorer omfatter det 'anvendelse, eftersyn, fremstilling, indgreb, installation og kontrol', hvor 'indgreb' erstatter 'ændring'. Formålet er at afspejle den praktiske anvendelse og sikre, at handlinger, der kan påvirke strålebeskyttelsesmæssige forhold, er dækket.
• Eksisterende bestrålingssituation (§ 3, nr. 3): En ny definition indføres, der beskriver en situation, som allerede eksisterer, når der skal træffes beslutning om kontrol, og som ikke kræver hasteforanstaltninger. Eksempler inkluderer udsættelse for kosmisk stråling for flybesætninger og radon i boliger.
• Nødbestrålingssituation (§ 3, nr. 8): En ny definition indføres, der beskriver en situation med bestråling, der skyldes en nødsituation. Dette dækker scenarier, hvor farligt radioaktivt materiale er i risiko for at blive spredt eller allerede er spredt, eller hvor afskærmning er forringet.
• Ukontrolleret strålekilde (§ 3, nr. 13): En ny definition indføres, der definerer en ukontrolleret strålekilde som en radioaktiv kilde, der hverken er underlagt eller undtaget fra myndighedskontrol. Dette omfatter ofte efterladt, mistet, stjålet eller utilsigtet bortskaffet udstyr.

Bestemmelse og vurdering af stråledoser (§ 13 a)

• Lovforslaget bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at fastsætte regler om bestemmelse og vurdering af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen som følge af virksomheders brug af strålekilder og stråleudsættelse. Dette konsoliderer eksisterende praksis, hvor virksomheder allerede vurderer potentielle doser fra udledninger. Reglerne vil omfatte, hvilke typer brug der kræver specifik vurdering, og hvordan samt hvor ofte vurderingen skal foregå.

Register over strålekilder og anlæg (§ 15 a)

• Der indsættes en ny bestemmelse, der lovfæster Sundhedsstyrelsens pligt til at føre et register over strålekilder og anlæg. Dette er en videreførelse af gældende praksis på bekendtgørelsesniveau og sikrer en eksplicit hjemmel i loven for korrekt implementering af strålebeskyttelsesdirektivet. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering af virksomheder, strålekilder og anlæg.

Indsatser for ukontrollerede strålekilder (§ 17 a)

• Sundhedsstyrelsen forpligtes til at tilrettelægge indsatser med det formål at etablere myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder, der stammer fra tidligere brug. Dette indebærer identifikation, lokalisering og sikker håndtering af kilder, som ikke er registreret eller hvor en ansvarlig virksomhed ikke er kendt.

Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrålingssituationer (Kapitel 8 a)

• Radiologisk beredskabsplan (§ 23 a): Sundhedsstyrelsen skal i samarbejde med relevante myndigheder udarbejde en radiologisk beredskabsplan. Planen skal:
  • Identificere og vurdere potentielle nødbestrålingssituationer (ulykker, uheld, hændelser).
  • Udarbejde strategier for håndtering af disse situationer, herunder fastlæggelse af referenceniveauer for, hvornår modforholdsregler er nødvendige.
  • Udarbejde kommunikationsstrategier og informationsmateriale til befolkningen.
  • Planen skal vurderes og opdateres mindst én gang hvert fjerde år.
  • Sundhedsstyrelsen fastlægger referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i nødbestrålingssituationer og kan fastsætte regler herom.
• Håndtering af eksisterende bestrålingssituationer (§ 23 b): Sundhedsstyrelsen skal i samarbejde med relevante myndigheder:
  • Vurdere, om eksisterende bestrålingssituationer er af strålebeskyttelsesmæssig betydning.
  • Udarbejde strategier for håndtering af disse situationer, f.eks. i form af samarbejdsaftaler eller handleplaner, for at mindske stråleudsættelsen.
  • Fastlægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i eksisterende bestrålingssituationer og kan fastsætte regler herom.

Ikrafttrædelse og territorial gyldighed

• Loven træder i kraft den 1. april 2025.
• Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne. Grønland har overtaget lovgivningskompetencen på strålebeskyttelsesområdet.