Lov om ændring af straffeloven, politiloven og TCO-loven (Styrket indsats mod antisemitisme)

Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, indgået den 25. juni 2024. Baggrunden er en bekymring over den opblussen i antisemitisme, der er set i Danmark efter Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023. Lovforslaget indeholder ændringer til straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online for at styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser og myndighedernes muligheder for at fjerne terrorrelateret indhold online.

Styrket strafferetligt værn mod hadforbrydelser

Lovforslaget introducerer en ny bestemmelse i straffelovens § 81 f, der muliggør en forhøjelse af straffen med indtil det halve, hvis en lovovertrædelse helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser). Denne strafskærpelse finder anvendelse, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Det forudsættes, at strafniveauet for disse overtrædelser i almindelighed forhøjes med 50 procent sammenlignet med tilsvarende overtrædelser begået uden for en skærpet zone eller periode. Det er ikke et krav, at gerningspersonen har forsæt til, at handlingen er begået inden for en skærpet zone eller periode.

Skærpede strafzoner og strafperioder

Lov om politiets virksomhed ændres for at give politiet nye redskaber:

• Skærpede strafzoner (§ 6 a, stk. 1, 3. pkt.): Politiet kan udpege et afgrænset geografisk område for en nærmere bestemt tidsperiode, hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse. Udpegning kan ske, hvis det forventes, at en forestående begivenhed (f.eks. et optog, demonstration eller religiøst møde) vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser, og udpegningen vurderes at være et egnet redskab til at opretholde trygheden. Zonen skal være geografisk og tidsmæssigt afgrænset og offentliggøres med begrundelse og kort.

• Skærpede strafperioder (§ 6 f): Rigspolitiet kan fastsætte en nærmere bestemt tidsperiode (nationalt), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse. Dette kan ske, hvis en hændelse (f.eks. et terrorangreb eller en udenrigspolitisk krise) efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser, og fastsættelsen vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer. En skærpet strafperiode kan fastsættes for op til 6 måneder, med mulighed for forlængelse, hvis betingelserne fortsat er opfyldt, dog maksimalt et år hvis kriminalitetsbilledet er standset, men der er risiko for genoptagelse. Beslutningen træffes af rigspolitichefen og skal offentliggøres med begrundelse.

Afskaffelse af retskendelseskrav for terrorrelateret indhold online

Lovforslaget ophæver § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 4 i lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. Dette fjerner kravet om en forudgående retskendelse for Rigspolitiets påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til hostingtjenesteydere (f.eks. sociale medier) i henhold til EU's TCO-forordning. Rigspolitiet kan herefter træffe beslutning om udstedelse af påbud direkte, dog under overholdelse af forordningens øvrige betingelser og retssikkerhedsgarantier.

Ikrafttrædelse og geografisk anvendelsesområde

Loven træder i kraft den 1. februar 2025. Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men ændringerne til lov om politiets virksomhed (§ 2) kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse områder med de nødvendige tilpasninger.