Forslag til Lov om indfødsrets meddelelse

Dette lovforslag om indfødsrets meddelelse har til formål at tildele dansk statsborgerskab til en række navngivne personer. Lovforslaget er det første af to, der fremsættes i den nuværende folketingssamling, og omfatter i alt 2.017 personer samt yderligere ca. 900 bipersoner, primært børn, der vil opnå indfødsret sammen med deres forældre. Behandlingen af ansøgningerne er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Indfødsret ved lovens ikrafttræden

Lovforslaget opdeler ansøgerne i fire hovedgrupper baseret på deres nuværende statsborgerskab: nordiske lande, andre vestlige lande, MENAP-lande (Mellemøsten og Nordafrika) eller Tyrkiet, samt andre ikke-vestlige lande. Personer, der er statsløse, er anført sammen med gruppen fra MENAP-lande eller Tyrkiet.

De personer, der er opført i lovforslagets §§ 1-4, vil erhverve dansk indfødsret direkte ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2025. Denne gruppe omfatter personer, der opfylder alle betingelser for naturalisation uden yderligere krav om deltagelse i en grundlovsceremoni.

Indfødsret betinget af grundlovsceremoni

For 1.819 af de samlede ansøgere er meddelelse af indfødsret betinget af deres deltagelse i en grundlovsceremoni. Disse personer er opført i lovforslagets §§ 6-9. For at opnå dansk indfødsret skal de inden for 2 år efter lovens ikrafttræden deltage i en sådan ceremoni. Under ceremonien skal personen:

• Underskrive en erklæring om at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
• Udveksle et håndtryk med borgmesteren eller rådmanden.

Derudover er der tre supplerende betingelser, der skal være opfyldt på tidspunktet for deltagelse i grundlovsceremonien:

• Vandelskrav: Personen skal opfylde vandelskravet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Dette sikrer, at personer, der har begået strafbare handlinger i Danmark eller udlandet frem til ceremonidatoen, og som medfører udelukkelse eller karens, ikke kan opnå indfødsret. Dispensationer meddelt af Folketingets Indfødsretsudvalg forud for lovens vedtagelse påvirkes ikke.
• Bopælskrav: Personen skal have haft uafbrudt bopæl i Danmark fra det tidspunkt, hvor personen blev optaget på lovforslaget, og frem til deltagelsen i ceremonien. Dette forhindrer, at personer, der udrejser efter lovforslagets vedtagelse, men før ceremonien, opnår indfødsret.
• Tro og love-erklæring: Personen skal inden ceremonien afgive en ny erklæring på tro og love med oplysninger om eventuelle strafbare forhold begået i ind- eller udland og om bopæl i Danmark. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre, at indfødsretsmeddelelsen anses for en nullitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil forud for hver ceremoni kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, herunder ved opslag i Det Centrale Kriminalregister og Det Centrale Personregister (CPR). Hvis en person er sigtet for et strafbart forhold, kan vedkommende ikke deltage i ceremonien. Hvis sigtelsen senere opgives eller resulterer i en straf uden karens, kan personen deltage i en senere ceremoni inden for den 2-årige frist.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Fra denne dato vil personer i §§ 1-4 opnå dansk indfødsret, mens personer i §§ 6-9 har indtil den 31. december 2026 til at opfylde betingelsen om deltagelse i en grundlovsceremoni.