Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)

Dette lovforslag har til formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte mod vold, trusler og chikane, som kan opstå i forbindelse med sager om aktindsigt. Forslaget ændrer i både offentlighedsloven og forvaltningsloven for at skabe bedre rammer for at beskytte ansattes tryghed, uden at det går ud over pressens og forskeres adgang til information.

Ændringer i Offentlighedsloven

Lovforslaget introducerer to centrale ændringer i offentlighedsloven:

1. Afslag på grund af chikanøst formål (§ 9, stk. 2, nr. 2)

• Myndigheder får mulighed for at afslå en anmodning om aktindsigt, hvis den må antages at tjene et chikanøst formål. Dette er en tilføjelse til den eksisterende regel om "retsstridigt formål".
• Begrebet 'chikanøst' dækker over en bred vifte af adfærd, herunder chikanøs kontakt (f.eks. overdrevent mange opkald/e-mails), forfølgelse, hadefulde opslag på sociale medier og intimiderende adfærd.
• Tærsklen for afslag sænkes betydeligt. Hvor det før krævede "klare tilfælde af misbrug", kan en anmodning nu afvises, hvis der er grundlag for at antage, at den er motiveret af chikanøse hensigter. En ansøgers tidligere chikanøse adfærd skal tillægges betydelig vægt i vurderingen.
• Det understreges, at anmodninger fra massemedier og forskere fortsat kun helt undtagelsesvist kan afslås.

2. Beskyttelse af ansattes navne (§ 21, stk. 3)

• Der indføres en ny bestemmelse, der gør det muligt at undtage en offentligt ansats navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod udlevering.
• Reglen sigter især mod ansatte i borgernære funktioner med høj risiko for konflikter, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og på det sociale område. Den vil som udgangspunkt ikke gælde for chefer eller ansatte med begrænset borgerkontakt.
• Vurderingen skal ske konkret. Hvis en ansat tidligere har været udsat for trusler eller chikane fra den, der søger aktindsigt, vil det som klart udgangspunkt være et væsentligt hensyn. En generel følelse af utryghed er ikke tilstrækkeligt.
• Myndigheden skal som udgangspunkt høre den ansatte, og hvis den ansatte kommer med en velbegrundet indvending, skal navnet normalt undtages.
• Denne beskyttelse kan også anvendes i andre sager end personalesager (via offentlighedslovens § 33, nr. 5) og i sager om partsaktindsigt (via forvaltningslovens § 15 b, nr. 5). For partsaktindsigt kræves dog afgørende hensyn til den ansattes tryghed.

Ændring i Forvaltningsloven

Lovfæstelse af praksis for partsaktindsigt (§ 9 a, stk. 2)

• Forslaget lovfæster den hidtidige (uskrevne) praksis, hvor en myndighed kan afslå en anmodning om partsaktindsigt, hvis den antages at tjene et retsstridigt formål eller lignende.
• Det præciseres, at dette ikke er en ændring af retstilstanden. Tærsklen for at afvise en anmodning om partsaktindsigt vil fortsat være meget høj og kun kunne anvendes i helt undtagelsestilfælde. Tærsklen sænkes altså ikke, som det er tilfældet i offentlighedsloven.

Ikrafttrædelse og Anvendelsesområde

• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.
• De nye regler vil gælde for aktindsigtsanmodninger, der ikke er færdigbehandlet på ikrafttrædelsesdatoen. Klager over afgørelser truffet før denne dato vil blive behandlet efter de gamle regler.
• Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning for sager behandlet af rigsmyndigheder.