Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark)

Lovforslaget har til formål at styrke udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Dette sker gennem en række ændringer i udlændingeloven, særloven for fordrevne fra Ukraine og hjemrejseloven.

Gennemførelse af EU-forordninger

Lovforslaget indarbejder flere centrale EU-forordninger i dansk lovgivning for at styrke kontrollen ved de ydre grænser og forbedre informationsdelingen mellem medlemslandene.

• Ind- og udrejsesystemet (EES): Der skabes hjemmel til at anvende EES-forordningen, som etablerer et system til elektronisk registrering af ind- og udrejse for tredjelandsstatsborgere ved EU's ydre grænser (§ 1, nr. 1).
• Europæisk system for rejseinformation og -tilladelse (ETIAS): Der skabes hjemmel til at anvende ETIAS-forordningen, som indfører et krav om rejsetilladelse for visumfri tredjelandsstatsborgere før indrejse i Schengen-området (§ 1, nr. 2).
• Interoperabilitet: Der skabes hjemmel til at anvende forordningerne om interoperabilitet, som skal gøre EU's informationssystemer (bl.a. EES, ETIAS, SIS) i stand til at udveksle data og fungere samlet. Dette inkluderer oprettelsen af et fælles identitetsregister (CIR), som politiet får adgang til (§ 1, nr. 3, 13-15).

Ændringer i Udlændingeloven

Ophævelse af 10-års-regel for inddragelse af opholdstilladelse: Den hidtidige regel i udlændingelovens § 19, stk. 3, om at en asylbaseret opholdstilladelse ikke kan inddrages efter 10 år, ophæves. Ændringen betyder, at en opholdstilladelse meddelt på baggrund af asyl (§ 7 eller § 8) fremover altid kan inddrages, hvis udlændingen rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til sit hjemland. En sådan rejse skaber en formodning for, at grundlaget for asyl ikke længere er til stede, uanset hvor længe personen har haft opholdstilladelse i Danmark (§ 1, nr. 4).

Udvidet adgang til sagsoplysninger i asylsager: Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets adgang til at indhente oplysninger udvides markant. Ved behandling af asylsager kan myndighederne nu indhente oplysninger fra en bredere vifte af andre udlændingesager, herunder sager om familiesammenføring, arbejde, studier og visum. Dette gælder både for ansøgerens egne sager og for andre personers sager, hvis det er relevant for sagens oplysning (§ 1, nr. 6).

Domstolsprøvelse af Schengenvisum-indsigelser: Der indføres et nyt kapitel 7c i udlændingeloven (§ 45 l), som etablerer en særlig procedure for domstolsprøvelse af danske indsigelser, der fører til afslag på Schengenvisum (§ 1, nr. 10).

• Sagsanlæg: En udlænding, der får afslag på visum på grund af en dansk indsigelse, kan indbringe lovligheden af indsigelsen for Københavns Byret.
• Særlig advokat: Hvis sagen indeholder sikkerhedsrelaterede oplysninger, som udlændingen ikke kan få indsigt i, beskikker retten en særlig advokat. Denne advokat varetager udlændingens interesser i forhold til det hemmeligholdte materiale.
• Procedure: Sagen føres med lukkede døre for den del, der omhandler de hemmeligholdte oplysninger. Den særlige advokat deltager, men ikke udlændingen eller dennes almindelige advokat.

Revision af transportøransvar: De nuværende regler om transportøransvar ved midlertidig grænsekontrol ved de indre Schengengrænser gøres permanente ved at ophæve den revisionsklausul, der krævede, at reglerne skulle genforhandles i Folketinget (§ 2 og § 3). Samtidig afkobles pligten til at indføre transportøransvar fra pligten til at sørge for en afvist udlændings tilbagerejse (befordringspligt), hvilket giver en mere fleksibel "trappestigemodel" for kontrolforanstaltninger (§ 1, nr. 8).

Ændringer i Særloven for Fordrevne fra Ukraine

Justering af bopælskrav: Bopælskravet for at opnå opholdstilladelse justeres. Det er fremover en betingelse, at ansøgeren har haft bopæl i Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, i stedet for på selve udrejsetidspunktet. Dette giver større fleksibilitet (§ 5, nr. 1).

Sanktioner vedrørende ydelser: Der indføres hjemmel til, at Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen kan nedsætte eller fratage kontante ydelser for personer omfattet af særloven. Dette kan ske i følgende situationer (§ 5, nr. 2):

Ændringer i Hjemrejseloven

Politiets overgivelse af tredjelandsstatsborgere: En tidligere praksis genindføres, så politiet får direkte hjemmel til at træffe afgørelse om og effektuere overgivelse af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt fra Tyskland eller et nordisk land. Dette kan ske i henhold til bilaterale aftaler (f.eks. den dansk-tyske grænseoverløberoverenskomst) uden at involvere Hjemrejsestyrelsen, hvilket effektiviserer processen (§ 6, nr. 1 og 3).

Ikrafttrædelse

Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2024. Dog træder ændringerne vedrørende bopælskravet i Ukraine-særloven og ændringerne i hjemrejseloven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De dele af loven, der implementerer EU-forordningerne om EES, ETIAS og interoperabilitet, træder i kraft efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmelse, da det afventer EU-Kommissionens idriftsættelse af systemerne.