Lovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn

Lovforslaget har to hovedformål: at fremme udbygningen af vedvarende energi (VE) ved at justere planloven og at effektivisere sagsbehandlingen i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget udmønter politiske aftaler, der skal fjerne barrierer for den grønne omstilling og forbedre klagesystemet.

Ændringer i Planloven

Indførelse af Klimahensyn

Lovforslaget integrerer klimahensyn direkte i planlovens formål. Dette sker ved at tilføje "klima" til formålsparagraffen (§ 1, stk. 1) og specificere, at planlægningen særligt skal sigte mod at forebygge "udledning af drivhusgasser" (§ 1, stk. 2, nr. 5). Ændringen giver kommunerne et klart juridisk grundlag for at prioritere klima i deres fysiske planlægning, f.eks. ved at fremme projekter, der reducerer CO2-udledning.

Vedvarende Energi i Herregårdslandskaber

En central ændring er, at kommunerne får mulighed for at planlægge for opstilling af vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber (§ 11 b, stk. 5). Dette skal åbne flere arealer for VE-produktion. Ændringen er dog balanceret med en beskyttelsesmekanisme:

• Undtagelse: Muligheden gælder som udgangspunkt ikke, hvis landskabet vurderes at være af "særlig kvalitet".
• Ministeriel indsigelse: Ministeren for landdistrikter kan gøre indsigelse mod planforslag i disse særligt værdifulde landskaber. Afgørelsen vil bero på en afvejning af den nationale interesse i at bevare kulturlandskabet over for den nationale interesse i at udbygge vedvarende energi.

| Vurderingskriterier for "Særlig Kvalitet" | |---|---| | Sjældenhed | Er landskabstypen sjælden? | | Oplevelsesværdi | Har landskabet en høj visuel herlighedsværdi og er fri for forstyrrende elementer? | | Fortælleværdi | Illustrerer landskabet en særlig historisk periode eller levevilkår? | | Helstøbthed | Er landskabsstrukturen (bygninger, alléer, diger) intakt og velbevaret? | | Fravær af tekniske anlæg | Er landskabet i høj grad friholdt for nyere tekniske installationer? |

Klimabeskyttelse som National Interesse

For at styrke statens rolle i den grønne omstilling foreslås det at tilføje "klimabeskyttelse" til listen over nationale interesser i planlovens § 29. Dette giver ministeren for landdistrikter pligt til at gøre indsigelse mod kommuneplaner, der strider mod nationale klimainteresser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en kommune ikke udlægger tilstrækkelige arealer til vedvarende energi.

Effektivisering af Klagenævn

Ændringer for Planklagenævnet

For at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Planklagenævnet foreslås flere ændringer:

• Beslutningsdygtighed: Kravet om, at nævnet skal være fuldtalligt (11 medlemmer) for at træffe en afgørelse, ophæves. Fremover vil nævnet være beslutningsdygtigt med mindst 10 medlemmer til stede. Ved stemmelighed (5-5) skal det 11. medlem afgive en skriftlig stemme for at sikre, at et fraværende medlem ikke kunne have været udslagsgivende.
• Begrænset prøvelse: Nævnet får eksplicit hjemmel til at begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder mange punkter, kan nævnet fokusere på de væsentligste, især dem, der kan føre til en ændring eller ophævelse af den påklagede afgørelse.

Møderet for Nævnenes Hus

For at løse en praktisk juridisk udfordring fastslås det, at ansatte i Nævnenes Hus (det fælles sekretariat for flere nævn) skal anses for at være ansat i henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, når det gælder retten til at møde for en part i retten. Dette giver jurister fra Nævnenes Hus mulighed for at repræsentere nævnene i retssager.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023. Ændringerne i planloven vil ikke gælde for planforslag, der er offentliggjort før denne dato.