Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)

Lovforslaget har til formål at styrke socialtilsynet og det økonomiske tilsyn med sociale tilbud. Dette sker gennem en række ændringer i lov om socialtilsyn og lov om social service. Målet er at skabe et mere systematisk, ensartet og fagligt kompetent socialtilsyn og sikre, at offentlige midler anvendes til det tiltænkte formål, nemlig indsatsen for borgerne.

Styrkelse af Socialtilsynet

Lovforslaget introducerer flere tiltag for at styrke socialtilsynets arbejde:

• Specialistfunktioner: Social- og ældreministeren får bemyndigelse til at samle tilsynet med visse typer af tilbud (f.eks. sikrede institutioner, koncerner) hos enkelte socialtilsyn, der fungerer som specialistfunktioner. Dette skal sikre en mere ensartet og kompetent praksis.
• Koncerner og koncernlignende konstruktioner: Der indføres en klar definition af koncernlignende konstruktioner (§ 2 a). Tilsynet med alle tilbud i en koncern eller lignende samles hos ét socialtilsyn, bestemt af koncernens hovedadresse, for at skabe bedre overblik over økonomien.
• Skærpet oplysningspligt: Både tilbud og socialtilsyn får en skærpet pligt til at dele information. Tilbud skal af egen drift og uden unødigt ophold oplyse socialtilsynet og den anbringende kommune om bekymrende forhold og hændelser (§ 12). Socialtilsynet får pligt til at videregive relevante oplysninger om bekymrende forhold til andre offentlige myndigheder (§ 10).
• Whistleblowerordning: Socialtilsynets whistleblowerordning styrkes, så socialtilsynet uden samtykke kan videregive indholdet af en henvendelse til en anden myndighed, hvis det er relevant og nødvendigt for myndighedens opgavevaretagelse (§ 11).
• Styrket rolle for Socialstyrelsen: Socialstyrelsens rolle som auditfunktion styrkes. Styrelsen kan beslutte, at socialtilsynene skal deltage i obligatoriske aktiviteter for at sikre ensartet praksis. Den årlige rapport fra Socialstyrelsen skal have et skærpet fokus på, om tilsynene har en ensartet praksis (§ 24).
• Tilsynsrapport: Det lovfæstes, at socialtilsynet skal udarbejde en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn (§ 7).

Styrkelse af det Økonomiske Tilsyn

For at sikre bedre kontrol med de offentlige midler indføres en række nye økonomiske krav:

• Krav til virksomhedsform: Private sociale tilbud kan fra lovens ikrafttrædelse ikke længere oprettes som personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber). Eksisterende tilbud af denne type skal omdannes til f.eks. anpartsselskab, aktieselskab eller selvejende institution inden 1. januar 2025, ellers bortfalder deres godkendelse (§ 12 b og § 3).
• Skærpede krav til budget og økonomi: Socialtilsynet får nye værktøjer til at vurdere tilbuddenes økonomi:
  • De skal vurdere, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til kvaliteten og bemærke dette på Tilbudsportalen (§ 11 a).
  • De skal vurdere løn til ledelsen i private tilbud og offentliggøre vurderingen på Tilbudsportalen (§ 11 a).
  • De skal godkende budgetter og kan afvise dem, hvis de indeholder uvedkommende udgifter eller ikke sikrer ansvarlig forvaltning af offentlige midler (§ 11 b).
  • De skal påse, at leje af ejendom sker til markedsleje og kan kræve en uafhængig valuarvurdering betalt af tilbuddet (§ 11 b).
• Skærpede krav til revision: Revisors rolle styrkes. Revisor skal bl.a. påse, at regnskabet ikke afviger væsentligt fra det godkendte budget, ikke indeholder uvedkommende udgifter, og at handler i koncerner sker på markedsvilkår (§ 18). Socialtilsynet kan kræve, at et tilbud udpeger en ny revisor, hvis den nuværende ikke lever op til kravene.
• Krav til bestyrelse og ledelse:
  • Der indføres nye, skærpede krav til bestyrelser i private tilbud. Flertallet af medlemmerne skal være uafhængige af tilbuddets leder, og der indføres medarbejderrepræsentation i bestyrelsen (§ 14).
  • Der indføres en 5-årig karantæne for personer, der var ledere af et tilbud, på det tidspunkt hvor socialtilsynet ophævede tilbuddets godkendelse. Disse personer må i perioden ikke ansættes som leder eller sidde i bestyrelsen for et andet socialt tilbud (§ 14 a).

Ændringer i Serviceloven

Ændringerne i serviceloven er primært af teknisk karakter for at sikre overensstemmelse med de nye regler i socialtilsynsloven. Begrebet "driftsaftale" ensrettes, og Socialstyrelsens mulighed for stikprøvekontrol med oplysninger på Tilbudsportalen præciseres.

Ikrafttrædelse og Overgangsordninger

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, men indeholder flere vigtige overgangsordninger for at give tilbuddene tid til at tilpasse sig de nye krav.