Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.)
Kort Titel
2021/1 SF.L L 52
Dato
28. oktober 2021
Vedtaget
17. december 2021
Ikraft
29. december 2021
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
- Indfører en begrænsning på maksimalt tre pas pr. borger inden for en femårig periode for at modvirke misbrug.
- Giver politiet mulighed for at nægte udstedelse af pas i op til fem år til personer dømt for passvindel.
- Indfører forhøjet gebyr for erstatningspas udstedt ved danske repræsentationer i udlandet, hvis det oprindelige pas er bortkommet, stjålet eller ødelagt.
- Bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om personlig afhentning af pas og håndtering af uafhentede pas.
- Gør det muligt at registrere Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødested i Det Centrale Personregister (CPR).
- Præciserer justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for pasudstedelse i udlandet og klageadgang.
Lovforslaget har til formål at styrke sikkerheden omkring det danske pas og modvirke misbrug. Baggrunden er en stigning i antallet af bortkomne pas og tilfælde af misbrug, herunder såkaldt 'look-alike'-svindel, hvor en anden person bruger passet. Dette udgør en sikkerhedsrisiko og kan svække den internationale tillid til det danske pas. Forslaget udmønter en række initiativer fra regeringens udspil ”Det danske pas i sikre hænder”.
Begrænsning af antal pas
For at bremse den negative udvikling med mange bortkomne pas indføres en ny bestemmelse, § 1 b, i pasloven. Hovedreglen er, at en ansøgning om pas skal afvises, hvis der inden for de seneste fem år er udstedt tre pas til ansøgeren.
- Denne begrænsning gælder ikke for provisoriske pas (nødpas).
- Politiet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen og udstede flere end tre pas inden for femårsperioden.
Nægtelse af pas til dømte for passvindel
Der indføres en ny grund til at nægte udstedelse af pas. Politiet kan nægte at udstede pas, hvis en person er straffet for visse former for paskriminalitet, og der er grund til at antage, at vedkommende vil begå en ny forbrydelse med et pas.
- De omfattede forbrydelser er bl.a. forfalskning af pas, anvendelse af falsk pas, eller at have fået udstedt et pas på baggrund af falske oplysninger.
- En afgørelse om at nægte pas på dette grundlag kan gælde i en periode på op til fem år.
Håndtering og udstedelse af pas
Lovforslaget giver justitsministeren udvidede beføjelser til at fastsætte nærmere regler på pasområdet:
- Personlig afhentning: Der skabes hjemmel til at fastsætte regler om, at pas skal afhentes personligt. Dette skal sikre, at passet udleveres til den rette person.
- Uafhentede pas: Ministeren kan fastsætte regler for, hvordan myndighederne skal håndtere pas, der ikke bliver afhentet.
- Pas i udlandet: Justitsministeren kan, efter forhandling med udenrigsministeren, fastsætte regler for udstedelse af pas til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet.
Forhøjet gebyr for erstatningspas i udlandet
For at skabe ensartede regler indføres et forhøjet gebyr for erstatningspas udstedt ved danske diplomatiske og konsulære repræsentationer. Hvis et nyt pas skal udstedes, fordi det tidligere er bortkommet, stjålet eller ødelagt, skal ansøgeren betale et gebyr, der svarer til en fordobling af det normale pasgebyr. Dette svarer til den regel, der allerede gælder for pas udstedt i Danmark.
Ændring i CPR-loven
Lovforslaget ændrer i lov om Det Centrale Personregister for at give mulighed for en mere præcis registrering af fødested for visse borgere.
- Det bliver muligt at anføre Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødselsregistreringssted i CPR, hvis oplysningerne om fødsel stammer derfra. Denne oplysning vil efterfølgende fremgå af personens pas.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
- Den nye bestemmelse om at kunne nægte pas til personer dømt for passvindel gælder kun for strafbare forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden.
Lignende afgørelser