Lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område

Lovforslaget har til formål at styrke Slots- og Kulturstyrelsens (SLKS) muligheder for at føre tilsyn og kontrol med de mange covid-19-kompensationsordninger, aktivitetspuljer og tilskud, der er udbetalt på Kulturministeriets område. Målet er at reducere risikoen for snyd, svindel og svig med offentlige midler ved at give styrelsen de nødvendige juridiske værktøjer til en effektiv efterfølgende kontrol.

Styrket kontrol og dataindsamling (§ 1)

Lovforslaget giver SLKS hjemmel til at styrke sin kontrolindsats markant:

• Dataindsamling og samkøring: SLKS kan indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra andre offentlige myndigheder (f.eks. skatteoplysninger) og offentligt tilgængelige kilder. Dette gælder også oplysninger, styrelsen allerede er i besiddelse af.
• Adgang til Indkomstregisteret: Styrelsen får terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for at kunne verificere oplysninger om f.eks. løn og ansættelsesforhold i forbindelse med lønkompensation.
• Videregivelse af oplysninger: SLKS kan af egen drift videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, såsom politiet eller skattemyndighederne, hvis det er nødvendigt for disse myndigheders kontrolopgaver relateret til covid-19-ordninger.
• Bemyndigelse: Kulturministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for styrelsens datahåndtering.

Etablering af en Whistleblowerordning (§ 2)

For at understøtte kontrolindsatsen etableres en specifik whistleblowerordning:

• Anvendelsesområde: Ordningen omfatter anmeldelser af overtrædelser eller potentielle overtrædelser af reglerne for modtagelse af midler fra covid-19-kompensationsordninger administreret af SLKS.
• Digital indberetning: Anmeldelser skal indsendes via en digital løsning på styrelsens hjemmeside, hvilket kræver identifikation med national eID. Dette skal sikre anmeldelsens validitet og muliggøre opfølgning.
• Afvisning af anmeldelser: SLKS kan afvise anmeldelser, der er åbenlyst grundløse eller falder uden for ordningens formål, og er ikke forpligtet til at videresende dem.

Beskyttelse af Whistleblowere (§ 2)

Loven indfører en række stærke beskyttelsesmekanismer for whistleblowere:

• Anonymitet og fortrolighed: Oplysninger om whistleblowerens identitet må ikke videregives til den anmeldte part eller offentligheden. Undtaget herfra er videregivelse til politi, anklagemyndighed og andre myndigheder til brug for deres kontrolopgaver.
• Beskyttelse mod repressalier: Ansatte eller tidligere ansatte må ikke udsættes for repressalier (f.eks. afskedigelse, degradering, chikane) som følge af en indberetning. Dette gælder også forsøg på at hindre en indberetning.
• Ret til godtgørelse og genansættelse: En person, der udsættes for repressalier, har krav på godtgørelse. Ved uberettiget afskedigelse skal denne underkendes, og ansættelsesforholdet genoprettes, hvis den ansatte ønsker det, medmindre det er åbenbart urimeligt.
• Omvendt bevisbyrde: Hvis en whistleblower kan bevise at have foretaget en indberetning og lidt en ulempe, påhviler det modparten (arbejdsgiveren) at bevise, at ulempen ikke var en repressalie som følge af indberetningen.
• Ansvarsfritagelse: En whistleblower ifalder ikke ansvar for brud på tavshedspligt, hvis vedkommende havde rimelig grund til at tro, at indberetningen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse.

Særlig tavshedspligt (§ 3)

For at beskytte følsomme efterretninger indføres en særlig tavshedspligt:

• Oplysninger fra Hvidvasksekretariatet: Ansatte i SLKS pålægges en skærpet tavshedspligt for oplysninger, der stammer fra Hvidvasksekretariatet.
• Fravigelse af forvaltningsloven: Denne tavshedspligt medfører, at centrale rettigheder i forvaltningsloven fraviges for disse specifikke oplysninger. Det gælder bl.a. partsaktindsigt (§ 9), partshøring (§ 19) og begrundelsespligt (§ 24). Oplysningerne vil typisk kun blive brugt til at udvælge sager til kontrol og vil ikke indgå i selve afgørelsesgrundlaget.

Ikrafttrædelse og ophævelse (§ 4)

Loven er af midlertidig karakter med forskellige udløbsdatoer for dens bestemmelser.

Ophævelsen af § 1 og § 2 pr. 31. december 2023 skyldes forventningen om, at kontrolarbejdet med covid-19-ordningerne er afsluttet på dette tidspunkt. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.