Lov om bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser i de gymnasiale uddannelser

Dette lovforslag udmønter en politisk aftale om at styrke ordblindeområdet og forbedre vilkårene for elever med funktionsnedsættelser. Forslaget indeholder to centrale initiativer: et rettet mod efterskoler og et rettet mod de gymnasiale uddannelser.

Ændringer for efterskoler: Støtte til ordblindeefterskoler

Lovforslaget introducerer en ny model for tildeling af individuel supplerende elevstøtte til efterskoler. Formålet er at gøre det økonomisk lettere for familier at sende deres børn på en efterskole, der er specialiseret i ordblindhed.

Nuværende situation: Staten yder støtte via én samlet pulje til alle efterskoler. Støtten fordeles til skolerne baseret på antallet af elever fra de ti laveste indkomstgrupper. Skolerne fordeler derefter støtten individuelt til elever for at nedsætte egenbetalingen.

Foreslåede ændringer: Der oprettes en ny, ekstra pulje specifikt til efterskoler, der er godkendt til at have et særligt undervisningstilbud rettet mod elever med ordblindhed (såkaldte ordblindeefterskoler).

Denne ændring betyder, at ordblindeefterskoler får adgang til flere midler til at nedsætte elevbetalingen for elever fra familier med lavere indkomster. Midlerne skal udelukkende bruges til at reducere elevens egenbetaling og må ikke anvendes til skolens generelle drift.

Ændringer for gymnasiale uddannelser: Selvstændige klasser

Lovforslaget giver gymnasiale institutioner en ny mulighed for at tilrettelægge undervisningen for elever med særlige behov.

Nuværende situation: Institutioner kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsesforløb for elever med funktionsnedsættelse eller lignende vanskeligheder (f.eks. kan en 3-årig STX tages over 4 år). Disse elever skal dog følge undervisningen i eksisterende, almindelige klasser.

Foreslåede ændringer: Institutioner får nu eksplicit lov til at oprette selvstændige klasser for de elever, der er på forlængede uddannelsesforløb. Dette giver mulighed for at samle elever med f.eks. ordblindhed i én klasse og tilrettelægge en undervisning, der er målrettet deres fælles pædagogiske udfordringer.

• Frivillighed: Det er op til institutionens leder at vurdere, om der er elevgrundlag til at oprette en sådan klasse.
• Elevens valg: Eleven er ikke forpligtet til at gå i en selvstændig klasse og kan vælge at forblive i en almindelig klasse. Omvendt har eleven heller ikke krav på, at der oprettes en selvstændig klasse.
• Pædagogisk ansvar: Lederen er ansvarlig for at sikre den faglige og pædagogiske kvalitet, også selvom eleverne i en selvstændig klasse måtte have forskellige studieretninger eller fagpakker.

Ændringen forventes især at blive relevant for den 2-årige hf-uddannelse, hvor størstedelen af elever på forlængede forløb befinder sig.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2021. Ændringerne vil således have virkning fra skoleåret 2021-2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.