Lov om forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet beslaglæggelse og skærpet udvisning ved vanvidskørsel

Dette lovforslag, fremsat som en del af regeringens udspil ”Tryghed for alle danskere”, har til formål at styrke trygheden i det offentlige rum. Forslaget introducerer en række nye værktøjer til politiet og domstolene for at imødegå kriminalitet i nattelivet, utryghedsskabende grupper og vanvidskørsel, samt at forbedre inddrivelsen af gæld til det offentlige.

Forbud mod deltagelse i nattelivet (Straffeloven)

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i straffelovens § 79 c, som giver domstolene mulighed for at idømme et opholdsforbud i nattelivet.

• Målgruppe: Personer, der idømmes fængselsstraf (betinget eller ubetinget) for visse lovovertrædelser som vold, trusler, røveri, ulovlig våbenbesiddelse m.v., når kriminaliteten er begået i eller i tilknytning til nattelivet. Det forudsættes, at straffen typisk er på 30 dages fængsel eller mere.
• Forbuddets indhold: Forbuddet gælder i tidsrummet fra kl. 24:00 til 05:00 og omfatter:
  • Serveringssteder (barer, natklubber, caféer etc.), der sælger drikkevarer med over 2,8% alkohol.
  • Særligt udpegede nattelivszoner.
• Varighed: Forbuddet kan gives for en periode på op til 2 år fra endelig dom. Perioden forlænges med den tid, den dømte eventuelt afsoner en frihedsstraf.
• Undtagelser: Politiet kan i særlige tilfælde give tilladelse til færden i en nattelivszone, f.eks. hvis den dømte bor i zonen. Dette forudsættes administreret restriktivt.
• Håndhævelse: Politiet kan videregive oplysninger (navn, billede, forbuddets varighed) til indehavere og bestyrere af serveringssteder for at håndhæve forbuddet. Disse modtagere pålægges tavshedspligt.
• Straf for overtrædelse: Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Tryghedsskabende opholdsforbud og nattelivszoner (Politiloven)

Lovforslaget giver politiet to nye beføjelser gennem ændringer i politiloven.

1. Tryghedsskabende opholdsforbud (§ 6 b):

• Formål: At genskabe trygheden i et område, hvor en gruppes adfærd er egnet til at skabe utryghed (f.eks. chikanerende, støjende eller truende adfærd).
• Indhold: Politiet kan udstede et forbud mod at opholde sig (men ikke almindelig færden igennem) på et bestemt, afgrænset udendørs sted med almindelig adgang (f.eks. en plads, park eller stationsområde).
• Betingelser: Forbuddet kan kun udstedes, hvis det vurderes egnet, og mindre indgribende tiltag ikke er tilstrækkelige.
• Varighed og administration: Gælder i op til 30 dage og kan forlænges. Beslutningen træffes af politidirektøren, skal offentliggøres og begrundes, og der skal skiltes tydeligt i området.

2. Nattelivszoner (§ 6 c):

• Formål: At definere de geografiske områder, hvor et retsligt idømt nattelivsforbud gælder.
• Betingelser: Politiet kan udpege et område som nattelivszone, hvis der er en tæt koncentration af natklubber, barer m.v. med åbent efter kl. 24, og det vurderes egnet til at imødegå kriminalitet.
• Varighed og administration: Zonen kan udpeges for op til 2 år ad gangen. Beslutningen træffes af politidirektøren og skal offentliggøres med begrundelse og kort over området.

Straframmer for overtrædelse af nye forbud

Udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande (Retsplejeloven)

Lovforslaget udvider politiets mulighed for at beslaglægge værdier hos en mistænkt.

• Ny adgang (§ 802): Politiet kan beslaglægge værdigenstande for at sikre betaling af gæld til det offentlige, som er under inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette gælder, uanset om gælden har tilknytning til den straffesag, som mistanken angår.
• Betingelse: Det er fortsat en betingelse, at personen med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
• Prioritering (§ 807 d): Gæld til Restanceinddrivelsesmyndigheden får den laveste prioritet i dækningsrækkefølgen efter erstatning til forurettede, sagsomkostninger, konfiskationskrav og bøder.
• Procedure efter straffesag (§ 807 d): Hvis en sag ender med domfældelse, frifindelse eller påtaleopgivelse, bevarer beslaglæggelsen sin gyldighed i 4 uger. Inden for denne frist skal Restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg eller anlægge civil sag for at fastholde kravet i de beslaglagte værdier.

Udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel (Udlændingeloven)

Forslaget skærper reglerne for udvisning af udlændinge i sager om vanvidskørsel.

• Udvidelse af udvisningsgrundlag (§ 22, nr. 6): Følgende lovovertrædelser tilføjes listen over kriminalitet, der kan medføre udvisning ved idømmelse af ubetinget frihedsstraf, uanset straffens længde og varigheden af opholdet i Danmark:
  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.).
  • Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.).
  • Flugtbilisme (straffelovens § 253, stk. 2).
• Vurdering: Udvisning skal fortsat ske under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, herunder en konkret proportionalitetsvurdering.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2021. De nye regler om straf og udvisning finder anvendelse på lovovertrædelser begået efter denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men dele af den kan sættes i kraft ved kongelig anordning.