Forslag til Retsplejelov for Færøerne

Dette lovforslag har til formål at indføre en ny og tidssvarende retsplejelov for Færøerne, der erstatter den gældende lov fra 1988. Forslaget sigter mod at modernisere og effektivisere retsplejen og samtidig sikre en stærkere færøsk forankring af domstolene og retssystemet.

Domstolenes Ordning og Kompetence

Lovforslaget fastlægger domstolsstrukturen for Færøerne, som består af Retten på Færøerne, Østre Landsret og Højesteret, samt Sø- og Handelsretten og Den Særlige Klageret.

• Retten på Færøerne er første instans for både borgerlige sager og straffesager. Den består af en sorenskriver og mindst én anden dommer. I visse principielle eller komplekse borgerlige sager kan retten sættes med tre dommere (§ 9, stk. 3).
• Østre Landsret og Sø- og Handelsretten fungerer som appelinstanser og behandler visse sager i første instans. Det fastslås, at disse retter som udgangspunkt skal afholde retsmøder på Færøerne, når de behandler færøske sager (§ 5 og § 12).
• Højesteret er rigets øverste domstol og kan ligeledes beslutte at sætte ret på Færøerne (§ 3).
• Den Uafhængige Politiklagemyndighed får kompetence til at behandle klager over og efterforske straffesager mod politipersonale på Færøerne (§ 150, kap. 107-108).

Færøsk Forankring

Et centralt element i lovforslaget er at styrke den færøske forankring af retsvæsenet:

• Der oprettes et Dommerudnævnelsesråd for Færøerne (§ 58), som skal indstille kandidater til dommerstillinger. Rådet skal lægge afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer, herunder beherskelse af færøsk sprog og indsigt i færøske samfundsforhold (§ 57).
• Procesbevillingsnævnet skal ved behandling af færøske sager tiltrædes af en færøsk advokat med møderet for Højesteret (§ 18).
• Rigsombudsmanden på Færøerne overtager behandlingen af ansøgninger om fri proces (§ 356).

Lægdommere i Straffesager

Lovforslaget specificerer, hvornår lægdommere (domsmænd og nævninger) skal medvirke:

Nævninger medvirker i sager, hvor straffen kan overstige 4 års fængsel (§ 696). Tiltalte får dog i visse tilfælde ret til at vælge en domsmandssag i stedet for en nævningesag (§ 697).

Modernisering af Sagsbehandling

• Digital Sagsportal: Der indføres mulighed for at anlægge og behandle borgerlige sager digitalt via en sagsportal (§ 187). Dette skal effektivisere sagsbehandlingen. Ikrafttrædelsen af denne del fastsættes særskilt.
• Retsmøder og Offentlighed: Reglerne for offentlighed i retsplejen moderniseres, herunder regler for dørlukning (§ 25), referatforbud (§ 31), navneforbud (§ 34) og forbud mod fotografering og lydoptagelse (§ 37).
• Bevisførelse: Der indføres moderne regler for bevisførelse, herunder videoafhøring af børn og sårbare vidner (§ 762) og lydoptagelse af forklaringer i retten (§ 715).

Den Borgerlige Retspleje

• Sager om mindre krav: Der indføres en forenklet proces for sager med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. (kapitel 49).
• Gruppesøgsmål: Der åbnes mulighed for at føre gruppesøgsmål for ensartede krav på vegne af flere personer (kapitel 32).
• Tvangsfuldbyrdelse: Reglerne om tvangsfuldbyrdelse, herunder udlæg og tvangsauktion, moderniseres og samles (kapitel 57-68).

Strafferetsplejen

• Efterforskning: Politiets efterforskningsmetoder og beføjelser reguleres detaljeret, herunder regler for anholdelse (kap. 82), varetægtsfængsling (kap. 83), indgreb i meddelelseshemmeligheden (kap. 84), ransagning (kap. 86) og beslaglæggelse (kap. 87).
• Tilståelsessager: Proceduren for sager, hvor sigtede tilstår, forenkles, så sagen kan afgøres hurtigt uden anklageskrift (§ 877).
• Bistandsadvokat: Adgangen til at få beskikket en bistandsadvokat for forurettede i visse volds- og sædelighedssager udvides (§ 750).

Advokater

• Møderet: Der indføres krav om en procedureprøve for advokater for at opnå møderet for landsretten (§ 172), med en overgangsordning på 5 år.
• Advokatselskaber: Reglerne for at drive advokatvirksomhed i selskabsform præciseres (§ 155-161).

Ikrafttrædelse og Overgang

Loven træder i kraft den 1. januar 2021 (§ 1096). Visse dele, herunder den digitale sagsportal og regler om særligt sikrede retssale, træder i kraft på et senere tidspunkt fastsat af justitsministeren (§ 1097). Der er fastsat en række overgangsbestemmelser for sager, der er anlagt før lovens ikrafttræden, samt for advokaters møderet (§ 1098).