Tabt arbejdsfortjeneste: Inklusion af provision i beregningsgrundlag

En mor til et handicappet barn søgte kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Før barnets fødsel i 1995 arbejdede hun som salgskonsulent med både fast løn og provision. I januar 1996 bevilgede kommunen tabt arbejdsfortjeneste, som inkluderede et skønnet provisionsbeløb. Senere, i april 1998, da moderen søgte om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et deltidsjob, afgjorde kommunen og det sociale nævn, at provisionen ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget. De mente, at provision ikke var en integreret del af den normale bruttoløn. Moderen klagede og henviste til sin ansættelsesaftale, der tydeligt specificerede både fast løn og provision. Sagen blev behandlet i et principielt møde hos Ankestyrelsen for at afklare, om provision skal indgå i beregningen af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 3.

Ankestyrelsen fandt, at provision burde indgå ved beregning af ansøgers tabte arbejdsfortjeneste efter Bistandsloven § 48, stk. 3. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen, som skulle foretage en ny beregning af den tabte arbejdsfortjeneste, herunder skønne over, med hvilket beløb provisionen skulle indgå. Ankestyrelsen lagde vægt på flere forhold i sin afgørelse: - Ansøgers seneste ansættelse forud for ansøgningen var som salgskonsulent, hvor hun modtog både en fast månedsløn og en provision, hvilket fremgik af hendes ansættelsesaftale. - Ydelsen skulle ifølge bistandslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Dette stemmer overens med Socialministeriets vejledende udtalelse af 29. november 1996, som angiver, at den hidtidige arbejdsindtægt skal lægges til grund. - Punkt 30 i Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 fastslår, at tillæg, der er et integreret led i lønnen og normalt kommer til udbetaling, skal indgå i beregningsgrundlaget. - Det ændrede ikke på resultatet, at ansøger i perioden forud for ansøgningen havde været på barsels- og forældreorlov. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var oplysninger, der sandsynliggjorde, at hun ikke ville have genoptaget sit arbejde som salgskonsulent på normale vilkår, hvis hendes datter ikke havde været handicappet. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.